DanskNet går i rette med TV 2
Bredbåndsudbyderen DanskNet går nu i rette med TV 2, der tirsdag sendte morgen-tv med fokus på det danske bredbåndsmarked.
Del artiklen på”Det ville have klædt TV 2 at lave deres egen uvildige, væsentligt mere fyldestgørende research. Forbrugeren forledes jo til at tro, at det er objektive og relevante fakta, både TV 2 og de sammenlignende sider præsenterer, og i virkeligheden har man bare taget et tilfældigt website frem uden at sætte sig tilstrækkeligt ind i at det faktisk er betalt markedsføring”, siger Kristian Sørensen, Adm. direktør hos DanskNet.
Bredbaandsmatch.dk, som TV 2 baserer udsendelsen på, kræver ligesom en række øvrige sammenlignende hjemmesider betaling fra stort set samtlige af de medvirkende bredbåndsudbyderne for overhovedet at være repræsenteret.
”Vi finder det stærkt betænkeligt, når en landsdækkende TV station, som det var tilfældet her, tager udgangspunkt i et ”sammenligningssite” for bredbåndsudbydere”, siger Kristian Sørensen, der mener at sandheden i langt højere grad kommer frem ved at forbrugerne bruger en side som Trustpilot.dk og gennemgår priser og produkter direkte på bredbåndsudbydernes sites.
Se indslaget på TV 2 morgen-tv her...
- mo