E-handel passerer 50 mia. kr. i 2012
E-handlen stiger i Danmark med flere betalinger og flere pakker. Danskerne lægger vægt på frihed til selv at bestemme, hvornår de vil handle. Optimismen spirer hos netbutikkerne
Del artiklen på - Det er ren succes. E-handlen oplever en vækst uden lige, hvor vi i år igen kan se frem til en vækstrate på over 15 pct. Danskerne vil handle for 50-55 mia. kr. på nettet i 2012, og den øgede aktivitet kan aflæses både i Dankortbetalinger og på pakkemængden, konstaterer administrerende direktør Annette Falberg fra FDIH, Foreningen for Dansk Internet Handel.I en travl hverdag er det ikke overraskende, at over halvdelen af danskerne fremhæver netop friheden til at handle, når man har tid, som en af de største fordele ved e-handel.
- Stor gennemskuelighed om priser og varer samt forskellige leveringsmuligheder gør e-handel meget attraktivt. Dagligvarer leveres hjem til døren og du kan selv hente varen i Døgnposten, når det passer dig, siger Annette Falberg.
Optimismen er til stede hos netbutikkerne, og de friske meldinger fra NETS om Dankortbetalinger, samt fra Post Danmark og GLS om pakkemængden peger entydigt på et stigende antal handler, hvor distributørerne arbejder hårdt for at levere en gnidningsfri levering, der passer til både netbutik og kunder.
Fakta om e-handel:
Pakker i Døgnposten
•131 Døgnposten-automater håndterer 50.000 pakker hver måned
•60 nye automater er på vej
•100.000 danskere har tilmeldt sig Døgnposten – 2.500 nye tilmelder sig hver måned
•Hovedparten af pakkerne i automaten hentes inden for det første døgn
Kilde Post Danmark
Betalinger med Dankort
•Danskerne betalte 15 millioner gange med Dankort ved e-handel i 2. kvartal af 2012
•En stigning på 17,5 % ift. samme kvartal sidste år
•Dankort omsætningen på nettet steg med godt 1.130 millioner i 2. kvartal
•En stigning på 13,7% i forhold til samme periode sidste år.
Kilde Nets
Top 5 -fordele ved e-handel
Kilde Nets
•Jeg kan handle når jeg har tid – 51 %
•Det er nemmere at sammenligne priser og varer – 38 %
•Varerene leveres til døren – 34 %•Varerne er billigere end i fysiske butikker - 33 %
•Det er tidsbesvarende – 29 %
- hawin