Eniig er ikke markedsdominerende
Energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt

Eniig er ikke markedsdominerende

Energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt mener ikke, at det er være et generelt problem at få udbydere til at deltage i projekter, som skal efterleve de krav, der stilles ved støtte fra bredbåndspuljen

Af Dan Bjerring

Christiansborg 

Socialdemokratiets it-ordfører Karin Gaardsted har bedt energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt forklare, hvorfor en markedsdominerende virksomhed kan fravælge at indgå samarbejde om etablering af fibernet med borgere. Selv om de pågældende borgere imødekommer alle krav til støtte fra bredbåndspuljen, og ingen andre udbydere er aktive i det pågældende område.

Samtidig vil hun vide, hvordan ministeren vil løse det pågældende problem.

IT-Reload har tidligere omtalt sagen, hvor en lille by med cirka 30 boliger og virksomheder opfylder kravene til at opnå tilskud fra bredbåndspulje, men hvor forsyningsvirksomheden Eniig, der reelt sidder på et monopol i området, har afvist at indgå i projekter finansieret af bredbåndspulken, fordi de så skal åbne deres net for andre aktører.

Næstbedst dækning

Ministeren oplyser i sit svar, at Region Midtjylland, hvor den pågældende by ligger, er den region, der ifølge Energistyrelsens hjemmeside, Tjekditnet.dk, har næstbedst dækning med høje hastigheder, idet 90 procent af boliger og virksomheder har adgang til 100 Mbit/s download og 30 Mbit/s upload:

- Det er kun overgået af Syddanmark, hvor dækningen er 92 procent, og det er betydeligt bedre end Region Sjælland med 77 procent. Tallene viser, at der er rigtigt meget, der går godt i Midtjylland i forhold til dækning, påpeger ministeren.

Krav til kvaliteten

For at kunne opnå tilskud fra Bredbåndspuljen stilles der dels krav til kvaliteten af det net, der bygges, dels at der kan gives adgang for andre udbydere til det støttede net.

Kravet om tredjepartsadgang til det støttede net hænger ifølge ministeren sammen emd de europæiske statsstøtteregler:

- Det forudsættes, at et selskabs forretningsgange og strategi tilpasses disse krav. Det er ikke nødvendigvis alle selskaber, der ønsker at indgå i projekter på de vilkår. Det er efter min klare opfattelse ikke en politisk opgave, men en opgave for selskabets ejere, det vil sige de knap 400.000 andelshavere i Nord- og Midtjylland, at fastlægge retningen og omfanget af selskabets investeringer, svarer ministeren.

Statsstøtteregler

Han har dog noteret sig, at flere andre forbrugerejede selskaber har valgt at deltage aktivt i projekter, der søger tilskud fra bredbåndspuljen:

- I 2016 var der på landsplan knap 20 forskellige selskaber, der var med til at indgive ansøgninger til bredbåndspuljen. Det synes således ikke at være et generelt problem at få udbydere til at deltage i projekter, som skal efterleve de krav, der stilles ved støtte fra bredbåndspuljen. Jeg drøfter gerne forslag til, hvordan rammerne for puljen kan forbedres, når de partier, som står bag kriterierne for bredbåndpuljen, skal tage stilling til eventuelle justeringer efter den igangværende ansøgningsrunde. Det ligger imidlertid helt fast, at puljen skal efterleve de europæiske statsstøtteregler, forklarer Lars Chr. Lilleholt.

Ikke markedsdominerende

I forhold til Karin Gaardsteds påpegning af, at Eniig er ’markedsdominerede’, gør ministeren opmærksom på, at konkurrencereguleringen af telemarkedet varetages af Erhvervsstyrelsen som uafhængig myndighed:

- Erhvervsstyrelsen gennemfører markedsanalyser og regulerer udbydere med stærk markedsposition med det formål at sikre vilkårene for en velfungerende konkurrence på det danske telemarked. De seneste afgørelser på området er truffet af Erhvervsstyrelsen i august 2017, og i disse afgørelser blev Eniig ikke udpeget som udbyder med stærk markedsposition, hvorfor Erhvervsstyrelsen heller ikke har pålagt selskabet særlige forpligtelser i de nævnte afgørelser, slutter Lars Chr. Lilleholt.