Fiberkunde nr. 50.000 er rundet

Danmarks tredjestørste energiselskab SE har netop installeret fiberkunde nr. 50.000.

Del artiklen på
Der er tale om en stor milepæl for SE, der i det seneste årsregnskab også kunne glæde sig over en opjustering af bredbåndets værdi med 191 mio. kr., på grund af den store kundetilvækst.

Ved årets udgang forventer SE at have 60-65.000 fiberkunder, og dermed vil SE kunne opnå en markedsandel på næsten 35 procent af de mulige bredbåndsforbindelser i Syd- og Sønderjylland.

I 2011 lykkedes det SE at få 18.500 nye fiberkunder, og ikke mindst erhvervssalget blev styrket, med en vækst på 70 procent. Den udvikling fortsætter i 2012, hvor SE dagligt installerer cirka 100 nye kunder på fiberbredbåndet og hver måned indgår cirka 150 nye erhvervskontrakter.
Hos virksomheden glæder man sig over at fiberbredbånd nu er relativt mere lønsomt end elnettet.

- Når vi glæder os over, at fiberinvesteringen nu begynder at tjene sig hjem, er det ikke kun, fordi vi gerne vil skabe en god forretning for vores andelshavere, men også fordi det giver vores andelshavere nye muligheder.

- Fiberbredbåndet i sig selv giver forøget produktivitet, konkurrencekraft og nye jobs, men indtjeningen på fiberbredbåndet sikrer også, at vi kan foretage nye investeringer i samfundet omkring os, siger han videre.siger Lars Andreasen. koncerndirektør i SE.

Med cirka 2.000 nye fiberkunder hver måned, er SE nu for alvor begyndt at rokke ved konkurrencesituationen i Syd- og Sønderjylland.

fortsættes....

Alle nye kunder foretager et aktivt til- og fravalg af deres bredbåndsleverandør og med en markedsandel på 35 procent, er bevisbyrden nu, ifølge SE, havnet hos de gamle bredbåndsudbydere, der typisk leverer bredbånd over det gamle kobbernet.

- Vi skal i dag ikke forklare kunderne, at fiberbredbåndet er hurtigere og mere stabilt end kobbernettet, eller hvorfor vi, som energiselskab, sælger fiberbredbånd. Vi går i dag direkte i dialog med kunden om vores priser og service, som begge er områder, hvor vi er markedsledende, siger Lars Andreasen.

En af fiberbredbåndets store styrker er de høje hastigheder for både up- og download, og kunderne har i den grad taget hastighederne til sig.

Hver måned bruger SE’s fiberkunder cirka 70 GB data, som de blandt andet bruger til at sende filer, tale over video, spille online og surfe med, imens en gennemsnitlig bredbåndskunde i Tyskland blot bruger cirka 12 GB data.

- Vi kan se ud af vores kunders forbrugsdata, at når de får mulighed for at udnytte de høje hastigheder, så gør de det også. I mange år har vi igen og igen hørt, at bredbåndskunderne ikke har brug for de høje hastigheder, men vi kan i dag se, at tallene fortæller en helt anden historie, lyder det fra Lars Andreasen.

- hawin