Lys erstatter WiFi og er mere sikkert

Trådløst netværk via led-lamperne er en realitet og har mange fordele fremfor de traditionelle trådløse netværk. Ikke mindst er sikkerheden markant højere

Af Lars Bennetzen, InfoSecurity 2015, London

Trådløse netværk har deres begrænsninger og udfordringer, når det kommer til sikkerhed. Ikke mindst er det muligt at aflytte dem på den anden side af en væg, hvilket i praksis vil sige, at en cyberkriminel kan sidde uden for en virksomhed og forsøge at hacke sig ind på et trådløst netværk.

Samtidig er der mange kendte sårbarheder i trådløse netværk, og det hele betyder, at mange virksomheder bruger store mængder ressourcer på at sikre trådløse netværk, og samtidig leve med de begrænsninger, de nu en gang har.

Men der er andre måder at få etableret et trådløst netværk på end de gængse teknologier, der kører på de licensfri radiobånd.

På InfoSecurity 2015 fremviste virksomheden pureLiFi deres trådløse netværksløsning, der som navnet antyder, udelukkende arbejder på lysbølger.

Princippet er simpelt. LiFi bruger lysbølgerne fra led-lyskilder til at sende og modtage data med, og det betyder, at alle steder, der sidder en led-lyskilde, vil der også være dækning af det trådløse netværk.

En række fordele

LiFi giver umiddelbart en række fordele, mener Harald Burchardt, Chief Operating Officer hos PureLiFi, og fortæller, at det blandt andet giver mulighed for at lave nogle meget afgrænsede zoner, hvor kun personer med de rigtige godkendelser kan få lov til at tilgå visse dele af netværket.

- Samtidig er det muligt at lave disse zoner mobile. Via pureLiFi kan vi lade en zone flytte sig sammen med en medarbejder, så han altid har adgang til sine data, uanset hvor han befinder sig. Men vi kan også gøre det modsatte, altså sørge for at han kun har adgang til bestemte data, hvis han befinder sig i et bestemt rum, forklarer Harald Burchardt.

Herudover så er der nogle sikkerhedsmæssige aspekter ved LiFi, som ifølge Harald Bruchardt gør det langt overlegent i forhold til Wifi.

- WiFi er radiobølger, og de er ikke lige sådan at stoppe. Du kan næsten altid stå udenfor et hus eller en virksomhed og se alle de trådløse netværk, der måtte findes. Det betyder, at en hacker også vil kunne forsøge at hacke det uden at have fysisk adgang til det, pointerer Harald Bruchardt.

Anderledes er det så med LiFi. Fordi det er lysbølger, bliver de stoppet af vægge, og dette er ikke muligt at aflytte det ved at sidde på den anden side af en væg.

Man kunne så fristes til at tro, at det ville være muligt at aflytte det gennem vinduer, hvor lyset jo skinner igennem. Men det skulle ikke være muligt.

- Der er en række faktorer, der gør, at det ikke kan lade sig gøre at aflytte LiFi gennem et vindue. Dels vil du jo normalt have en mængde lys fra andre lyskilder til stede, hvilket gør det meget kompliceret at finde lige præcis de bølgelængder, det pågældende LiFi opererer på, dels så filtrerer vinduer langt flere lysbølger fra, end du måske tror, forklarer Harald Bruchardt.

Effekten er den, at det skulle være umuligt at koble sig på et trådløst netværk der er baseret på LiFi, med mindre du rent fysisk er inde i bygningen.

Lys på LiFi

LiFi minder på mange måder om WiFi, men det er lysbølger genereret fra led-lyskilder, der er signalkilden. Forskellen på de to teknologier kan brydes ned i fire områder:

Båndbredde: WiFi bruger radiobølger, hvilke der er en begrænset mængde af, mens LiFi bruger lysbølger, som der er omkring 10.000 gange så mange af, og de konkurrerer ikke med eksisterende WiFi-enheder.

Sikkerhed: WiFi skaber elektromagnetisk interferens, EMI, og det er blandt andet noget, som flyselskaber og hospitaler ikke er så begejstrede for. LiFi skaber ikke EMI, hvilket gør det til en langt mere sikker teknologi i farlige zoner.

It-sikkerhed: Radiobølger kan bevæge sig gennem vægge og lofter, det kan lys ikke. Du skal være fysisk tilstede i en LiFi-zone, før du kan forsøge at hacke det trådløse netværk.

Hastighed: WiFi arbejder efter standarden 802.11 a/b/g/n/ac, og giver hastigheder på op til 300 Mbps. LiFi har allerede vist, at de kan understøtte hastigheder på op til 9Gbps.

Sådan virker LiFi

Standard led-lyskilder styres af en driver, der tænder eller slukker led’en. Det er også den, der styrer lysstyrken på den. Med LiFi led-lyskilder bliver driveren også brugt til at sende krypterede data ved at styre led-lyset.

En optisk sensor bliver brugt til at modtage data, der så bliver dekrypteret. Konceptet minder om Morse-kode, men med hastigheder på mange millioner gange i sekundet, og som ikke kan ses af det menneskelige øje.

Modtageren har optik, der er hurtig nok til at se lysdæmpningen og lysforøgelsen, smart nok til at dekode LiFi-data og så levere dem til den enhed den er fastgjort til, f.eks. en laptop.

Enheder kan indeholde både en sender og en modtager, så det er muligt med tovejs kommunikation.

Historien bag LiFi

Alexander Graham Bell er bedst kendt for at opfinde telefonen. Men han fremviste også det første Visible Light Communications system i 1880. Kun fire år efter han havde opfundet telefonen, demonstrerede Bell verdens første trådløse telefonopkald.

Han gjorde det med et apparat, han kaldte for en Photophone, der brugte lys og ikke radiobølger.

Bell var nødt til at bruge dagslys til transmissionen, hvilket begrænsede den praktiske brug af opfindelsen.

Professor Harald Haas og hans forskerteam udviklede det første moderne koncept af LiFi ved Edinburgs universitet i den bygning, der hedder Alexander Graham Bell Building.

LiFi blev udviklet som en løsning til problemet med begrænsninger i pladsen på radiobåndet. Haas fremviste teknologien ved at streame live video første gang ved TED Global i juli 2011, og begrebet LiFi blev født under hans præsentation.

Virksomheden pureVLC blev skabt i 2012, for at drage kommerciel udnyttelse af LiFi.

4/11 2015