Musiktjeneste satser på danskerne

Musiktjeneste satser på danskerne

Franske Deezer, der allerede er tilgængelig i 182 lande, vil som Sportify og WIMP forsøge at tage en bid af det danske marked for musikstreaming.

Del artiklen på

Deezer retter nu fokus mod det danske marked, som anses for at have et kæmpe vækstpotentiale.

- Vi er stolte af at kunne byde vores danske publikum inden for til et bredt musikkatalog udvalgt af vores egne musikredaktører. Med Deezer vil danskerne få mulighed for at lytte til både internationale navne så vel som lokale kunstnere.

Desuden indeholder Deezers musikkatalog sjælden musik fra hele verden. Rigtig mange danskere bruger smartphones og internet i deres hverdag, og vi tror på, at danskerne vil være meget interesserede i den måde, vi tilbyder musik på, siger Axel Dauchez, Administrerende direktør for Deezer.

Deezer har flere millioner aktive brugere på verdensplan, der har downloadet omkring 100 millioner playlister til tjenesten i mere end 182 lande. Det er muligt at lytte til Deezer via en internetbrowser, og det kræver ikke et særskilt installeret program. Med Deezers app kan musikken nydes på både Android, iPhone, Windows telefoner og tablets.

Deezer Premium+ tilbyder ubegrænset musik på bærbare computere, tablets, iPhones og Android-telefoner til 99 DKK per måned, selv uden en internetforbindelse.

Premium Service, koster 49 DKK per måned og giver ubegrænset musik på en computer tilsluttet til internettet. En gratis version af Deezer tilbyder ubegrænset brug i en måned, hvorefter lytning vil være begrænset til 2 timer/måned.

I 2011 havde forbruget af internetmusiktjenester en værdi på 532 millioner USD og forventes at vokse til 2,2 milliarder USD i 2015.

- mo