Rekordår for e-handel
Danskerne køber mere og mere på nettet, og 2012 byder på nye rekorder med 88 millioner handler og køb for 51 millaarder kr.
Del artiklen påDanskerne køber mere og mere på nettet, og 2012 byder på nye rekorder med 88 mio. handler og køb for 51 mia. kr., viser de første opgørelser fra FDIH, Foreningen for Dansk Internethandel.
- Vi er rigtig glade for, at e-handlen fastholder sin stærke vækst, fordi danskerne brugte 5 mia. kr. mere på nettet i 2012 end i 2011. Altså en vækst på 11 % i omsætningen fra 46 mia. kr. til 51 mia. kr.
- Udviklingen afspejler både vækst i rene netbutikker og fra stadig flere fysiske butikker, som kommer forbrugerne i møde ved at etablere sig på nettet, konstaterer Annette Falberg, administrerende direktør i FDIH.Detailhandlen i Danmark ligger i omegnen af 283 milliarder kr., så danskernes forbrug på nettet betyder, at e-handlen udgør mindst 18 %.
I lyset af at 45 % af detailsalget handler om dagligvarer, som kun udgør en lille del af e-handlen, så er der mange brancher, hvor e-handel har en meget større andel af detailsalget.
FDIH har på baggrund af de foreløbige tal fra Nets om Dankortbetalingerne på nettet samt Dansk e-handelsanalyse sat tal på udviklingen i danskernes handel på nettet i 2012.
Opgørelse af detailsalget er hentet fra Økonomisk Redegørelse, december 2012.
Nøgletal for e-handel i 2012
88 mio. handler via internettet (både indland og udland) Antallet af handler var 76 mio. i 2011 (vækst +15 %)
Danskerne handlede på nettet for 51 mia. kr. – det er 11 % mere end i 2011 (46 mia. kr)
Øget e-handel i udlandet. Danskerne lagde over 11 mia. kr. i udenlandske netbutikker i 2012.
73 % af danskerne siger, at de senest handlede på en dansk side. En lille gruppe er i tvivl, mens cirka 22 pct. er sikre på, at det var en udenlandsk netbutik.
Mere end hvert femte danske køb på nettet sker i udlandet. I 1. og 3. kvartal af 2012 var det op til hvert fjerde køb.
Midt i glæden over den stigende e-handel er man hos FDIH fortsat bekymrede over, at en stigende del af e-handlen ender hos udenlandske netbutikker.
- Den omsætning går vi glip af herhjemme, og det er en udfordring, som FDIH har taget op. Blandt andet holder vi en Cross Border konference om eksport via e-handel i februar, siger Annette Falberg.
Løsningen er nemlig, at danske netbutikker sælger meget mere i udlandet, for pt. matcher onlinesalg til udenlandske kunder ikke beløbet, som danskernes køber for i udlandet.- Og så skal SKAT sikre, at netbutikker i EU afregner dansk moms, når de er forpligtet til det, så vi har ens vilkår for den høje danske moms, forklarer Annette Falberg.
- hawin