Tv-serieklar
Telia tilbyder nu seriekanalernes ukronede konge, HBO, til tv’et
Del artiklen påFra i dag bliver HBO inkluderet i Telias tv-tilbud. Det indebærer blandt andet, at eksisterende og nye Telia tv-kunder kan se nye afsnit af HBO´s populære serier med danske undertekster på tv’et, inden for et døgn efter premieren i USA.
Som introduktionstilbud giver Telia HBO uden omkostninger de første tre måneder til eksisterende og nye Telia tv-kunder – uden binding.
Udover HBO´s 24-timers tv-kanal med et planlagt program af nye serier, indgår også HBO’s on demand-kanal (programbibliotek). Her har man ikke bare adgang til nye serier fra både HBO og andre producenter som Starz og Fremantle, men også alle tidligere sæsoner af klassiske HBO-serier samt en række spillefilm som kan ses direkte på tv’et, når det passer én.
Her er der altså basis for at tage sig en Sopranos-weekend på sofaen eller nogle aftener med det bedste fra True Blood.
- Ventetiden på flere måneder er slut. Det seneste afsnit af yndlingsserien er nu tilgængelig direkte på dit tv inden for end et døgn efter premieren i USA - og samtidig er der adgang til hele sæsoner af gamle og nye serier. Det er ingredienserne til en rigtig god tv-oplevelse derhjemme, og derfor er vi glade for nu at kunne tilbyde HBO til vores tv-kunder, siger Lars Gudbrandsson, ansvarlig for privatmarkedet i Telias bredbåndsforretning.
I november sidste år kunne Telia i Sverige, som de første i Norden, tilbyde sine kunder HBO – et tilbud, der fra start er blevet taget rigtig godt imod af de svenske tv-seere. I december fulgte Finland, og nu lanceres tilbuddet så på det danske marked.
- Vi ønsker at samarbejde med de førende tv-udbydere på markedet. Telias stærke position og klare ambitioner på tv-markedet i Norden gjorde dem til et åbenlyst valg for os, siger Hervé Payan, CEO, HBO Nordic.
-hawin