Kompetenceudvikling er tilfældighedernes spil

Efteruddannelse og kompetenceudviklinge blandt it-professionelle er tilfældige og sikrer ikke virksomhedens behov - det viser en ny undersøgelse fra PROSA, HK og Ingeniørforeningen, IDA.

Når offentlige og private arbejdsgivere investerer i medarbejdernes efteruddannelse, er medarbejdernes egne interesser ofte styrende for, hvilke kurser de tager. I undersøgelsen blandt 4.370 it-professionelle, svarer 84 %, at deres egne interesser har ligget til grund for deres efteruddannelse, og 75 % svarer, at de har efteruddannet sig for at blive mere attraktive på arbejdsmarkedet. Omvendt har blot 44 % taget efteruddannelse på deres arbejdsgivers foranledning.

Det fremgår af en ny undersøgelse om kompetenceudvikling og efteruddannelse, som Prosa, HK og IDA har lavet blandt 4.370 medlemmer. Deltagerne arbejder alle professionelt med it, eksempelvis systemudvikling, programmering, support, drift og projektledelse på både offentlige og private arbejdspladser.

- Medarbejderne ved, at efteruddannelse og kompetenceudvikling er en af nøglerne til at holde sig attraktiv på arbejdsmarkedet gennem et helt arbejdsliv. Derfor tager de også selv styringen, hvis ingen andre gør det på deres arbejdsplads. Men vi så gerne, at arbejdsgiverne brugte udviklingen af deres medarbejderes kompetencer og efteruddannelsesmidlerne, så de flugter mere med virksomhedernes fremtidige udvikling. Det vil være til gunst for alle parter. Her vil det være oplagt at udbrede anvendelsen af MUS-samtaler i virksomhederne, da vi kan se at det i sig selv øger aktiviteten, siger Morten Rønne, Forbundssekretær i PROSA.

Selvstudier er mest udbredt

Besvarelserne fra de 77 %, der har fået kompetenceudvikling det seneste år, viser, at efteruddannelsen for 52 % har bestået af selvstudier. 27 % har været omkring en privat kursusudbyder, mens kun 5 % har været på et ETCS-givende kursus på en offentlig uddannelsesinstitution. Det danner et klart billede af at størstedelen af de IT professionelles kompetenceudvikling er uden for det formelle efteruddannelsessystem.

- Selvstudier vil altid være en del af mange videnarbejderes arbejdsliv, men ulempen er, at de ikke får papir på færdighederne. Det gør det sværere at slå på i en lønforhandling, og når de søger nye jobs. Samtidig er det en overraskende lav andel, der henter nye kompetencer på en ECTS-givende uddannelsesinstitution. Men virksomhederne skal ikke kun have fokus på de private certificeringer, det er for kortsigtet. De burde i langt højere grad satse strategisk på langtidsholdbar uddannelse af deres medarbejdere, og vi vil gerne samarbejde om at målrette efter- og videreuddannelsen på it-virksomhederne, siger Simon Tøgern, formand for HK/Privat.

Tidspres er en joker

Ser man på de it-professionelle, der ikke er blevet efteruddannet det seneste år, står det klart, at tidspres er den største barriere for at blive kompetenceudviklet. 61 % svarer, at det er årsagen til, at de ikke har været på efteruddannelse. Samtidig svarer 55 % i denne gruppe, at deres arbejdsgiver ikke vil betale for efteruddannelse.

- Vi står i en situation, hvor stort set alle virksomheder har brug for kvalificerede folk til at tackle de it- udfordringer, de står med. Nogle har brug for dygtige generalister, der kan noget med it og forretning, andre har brug for folk, som er stærke it-projektledere. Denne efterspørgsel understreger vigtigheden af, at man investerer i efteruddannelse og kompetenceudvikling af medarbejderne og samtidig målretter dem virksomhedernes behov. Det er den bedste medicin mod flaskehalse og mangel på it-kyndige, siger Morten Thiessen, formand for Ansattes Råd i IDA.

8/10 2015