Politiske initiativer haster for at sikre musikskaberes rettigheder
AI-udviklingen stiller nye krav til ophavsretten, og en ekspertgruppe nedsat af kulturministeren har nu præsenteret sine anbefalinger. Koda, der repræsenterer danske musikskabere, kalder anbefalingerne et stærkt udgangspunkt, men understreger, at politisk handling er afgørende for at beskytte kunstnernes rettigheder, før det er for sent
Del artiklen påAf Lars Bennetzen
En ny rapport fra en ekspertgruppe under kulturministeren peger på behovet for at styrke beskyttelsen af kunstnere og deres værker i mødet med kunstig intelligens. Rapporten foreslår styrkede regler for rettighedshavere og forbedrede rammer for kollektiv forvaltning. Målet er at sikre, at rettighedshavere får en rimelig betaling, når deres værker bruges til at træne AI-modeller.
- Jeg vil gerne rose ministeren for at tage initiativ til det her arbejde og for at gøre AI og ophavsret til en prioritet under det danske EU-formandskab. Ekspertgruppens anbefalinger viser klart, hvor der skal sættes ind og rummer konkrete forslag, der kan gøre en reel forskel, og som der bør arbejdes videre med, siger Kodas juridiske og politiske direktør, Nicky Trebbien.
- Det er en politisk hastesag at sikre kunstneres rettigheder, som lige nu er smidt under AI-bussen. Derfor opfordrer vi politikerne til med anbefalingerne i hånden at handle nu – før det er for sent, siger Nicky Trebbien.
AI-udvikling kræver klare rammer
Koda understreger, at innovation og ophavsret ikke behøver at være modsætninger, men at de nuværende rammer for AI-træning er problematiske.
- Innovation og ophavsret er ikke modsætninger, og i Koda er vi ikke imod kunstig intelligens. Tværtimod ser vi masser af kreative muligheder for musikproduktion og sangskrivning med hjælp fra AI. AI bør også være en ny indtægtskilde til de kreative brancher, siger Nicky Trebbien.
- Men hele problemet er, at AI-modeller i dag trænes på rettighedsbeskyttet indhold uden hverken tilladelse eller betaling. AI undergraver lige nu kunstnernes levebrød og dermed også samfundet, vores kultur og en ansvarlig fremtidig udvikling af teknologien. Tech-virksomhedernes opførsel skaber nemlig stor usikkerhed, da både brugere og AI-udbydere risikerer juridiske problemer, når de uden tilladelse udnytter beskyttede værker, fortsætter Nicky Trebbien.
Rapporten kommer med flere anbefalinger, der skal skabe klare regler. Blandt de seks nøgleanbefalinger, som Koda fremhæver, er:
-
Effektiv transparens i træningsdata: Der skal være gennemsigtighed i AI's træningsdata, og der skal indføres en formodningsregel, der går ud fra, at der er brugt beskyttede værker, hvis en AI-virksomhed ikke kan levere den nødvendige gennemsigtighed.
-
Forbedring af kollektiv licensering: Der skal skabes bedre rammer for kollektive licenser til brug af ophavsretligt beskyttet indhold, så rettighedshaverne får en rimelig betaling.
-
Præcisering af udbud af AI-tjenester: Det skal lovgivningsmæssigt fastslås, at udbud af AI-tjenester, som er trænet på beskyttet indhold, betragtes som en tilgængeliggørelse for offentligheden. Det betyder, at det kræver en aftale og betaling til rettighedshaverne.
Det er nu op til politikerne at omsætte ekspertgruppens forslag til konkrete initiativer.