Roboteventyret i Odense

Jonathan Law har besøgt Odense Robotics, og fortæller i denne kommentar lidt om det roboteventyr som Odense oplever i øjeblikket

Kommentar af: Jonathan Løw, iværksætter og foredragsholder

I slutningen af november havde jeg fornøjelsen af at besøge det, mange kalder ’roboteventyret i Odense’. Jeg havde selskab af en yderst kompetent medarbejder hos Odense Robotics, en organisation under Udvikling Fyn, der bygger bro imellem Odenses mange robotvirksomheder, startups, kommuner, uddannelsesinstitutioner m.v.

Sammen kom vi rundt til en række af de aktører, der lige nu sætter scenen for fremtidens robotteknologi, og jeg havde efterfølgende glæden af at blive yderligere inspireret på et møde med Niels Thorborg, som de fleste nok kender som manden bag L´easy, men som også er investor i én af robotvirksomhederne – Blue Ocean Robotics. Det affødte flere spændende indsigter i området, som jeg har lyst til at dele med dig.

Første centrale læring var at det, der sker i Odense er ikke bare en lokal happening. Fyn er epicenteret for Danmarks robotindustri og iblandt de top 10 robotcentre i verdenen. I og omkring Odense findes der mere end 100 virksomheder inden for robot og automation, som beskæftiger mere end 2,600 mennesker. Og én ting er sikkert: Roboteventyret i Odense er i rivende udvikling og vækker opsigt. Disruptionrådet besøgte det fynske robotindustri i oktober, netop for at blive klogere på potentialet i robotter og digitalisering.

Anden centrale læring var forståelsen af, hvad en robot egentlig er. Universal Robots, som er den mest medieomtalte af robotvirksomhederne i Odense, laver faktisk ikke hele robotter-installationer. De laver robotarme, som samtidig er kollaborative. Det vil sige, at hvor traditionelle robotter potentielt kan være farlige for os mennesker, da de ikke tager højde for omgivelserne i et givent lokale og derfor skal placeres bag et sikkerhedshegn eller lignende, så har en kollaborativ robot et indbygget sikkerhedssystem, der på få millisekunder registrerer en forhindring og derfor stopper op.

Hos Universal Robots sker det på den måde, at robottens system registrerer, hvorvidt det bruger den strømmængde, som systemet fortæller robotten at den skal forbruge, og hvis det ikke er tilfældet, så er den eneste logiske forklaring at robotten har mødt en fysisk forhindring – og robotten stopper derfor op. Det vil altså sige, at den er samarbejdende med omgivelserne – deraf ordet kollaborativ, eller populært kaldet cobot.

Tilbage til hvad en robot så egentlig er. Jeg kom inden mit besøg med den opfattelse, at ex. Universal Robots producerede hele robotter-installationer. Det er imidlertid ikke tilfældet. Deres speciale er robotarme, hvilket kun udgør en del af den færdige robot-installation.

I industrien fungerer automatisering på den måde, at der findes robotvirksomheder som Universal Robots, Mobile Industrial Robots eller On Robot, som laver arme, gribere, sensorer, og så findes der de såkaldte ”integratorer” – dvs. virksomheder, der ofte er ganske ingeniørtunge firmaer, og som laver den egentlige og færdige løsning til aftageren af robotten.

Odenseanske eksempler på sådanne integratorer er Gibotech, Egatec og Jorgensen Engineering, og hvad de gør er at løse det konkrete behov hos kunden. Det vil altså i praksis sige, at hvis kunde X har behov for en robot, der kan pakke et bestemt produkt i et unikt miljø og med en unik hastighed, så kontakter selskabet integratorer og definerer opgaven.
Herefter tager integratoren så fat i eksempelvis Universal Robots og de andre producenter, der står for undersystemerne til den endelige robot-installation og leverer den optimale robot til kunden.

Tredje centrale læring var, at robotområdet bliver stadigt mere tilgængeligt for også små og mellemstore danske virksomheder. Introduktionen af cobots og den generelt faldende pris på teknologi betyder bl.a., at mange danske selskaber vælger ikke at outsource deres produktion til eksempelvis Kina, Vietnam eller Indien.

Dermed bidrager roboteventyret i Odense ikke kun til at skabe arbejdspladser i selve robotindustrien. De er også meget direkte med til at sikre, at kunderne til disse robotter bliver i stand til at fastholde en højteknologisk produktion her i Danmark, og den trend synes kun at gå én vej i fremtiden grundet prisudviklingen.

Denne eksponentielt faldende pris på teknologi kender vi fra andre områder som eksempelvis udgifterne til ’storage’.

Det betyder, at hvor det under industrialiseringen primært var de købestærke spillere, der kunne spille med, fordi det krævede ganske meget kapital til køb af både fabrikker og maskiner, så åbner robotudviklingen op for, at mange flere potentielt kan tage del i konkurrencen.

Dette var mine to vigtigste learnings fra et inspirerende besøg i Odense. Jeg kan varmt anbefale alle andre til at tage på den samme field-trip. Der er virkelig meget at lære.

11/12 2017