Antallet af botnet-infektioner stiger markant
DKCERT behandlede 7.584 sikkerhedshændelser med botnet-infektioner i 2014. Det er mere end en tidobling i forhold til 2013
Del artiklen påEt botnet består af computere, der er inficeret med skadelige programmer. De skadelige programmer kommunikerer med andre computere, der sender kommandoer til dem. På den måde kan botnet-bagmanden fjernstyre tusindvis af computere og sætte dem til at udføre et DDoS-angreb (Distributed Denial of Service), udsende spam eller lignende.
En del af stigningen skyldes, at vi modtager data fra flere kilder nu end tidligere år. Men en del af den er tegn på et stigende antal botnet-infektioner.
Sikkerhedshændelser om botnet udgjorde 12 procent af de i alt 65.267 sikkerhedshændelser, som DKCERT håndterede i 2014. Det fremgår af DKCERT Trendrapport 2015, som netop er udsendt.
- lb