Beskyt hjemme-pc’en

ESET optimerer sikkerheden for beskyttelse af hjemme-pc’en

Del artiklen på
Antivirus-firmaet ESET har netop lanceret 5. generation af virksomhedens flagskibsprodukter, ESET Smart Security 5 og ESET NOD32 Antivirus 5, som er målrettet markedet for hjemme-pc’er.

De nye produkter indeholder en lang række nye funktioner og forbedret teknologi, som yder effektiv beskyttelse mod hele viften af sikkerhedstrusler.

5. generation af ESETs flagskibsprodukter ESET Smart Security 5 og ESET NOD32 Antivirus 5 indeholder det nyeste inden for sikkerhedsløsninger og mange brugervenlige funktioner, hvoraf de fem vigtigste er:

• ESET Live Grid med cloud-baseret rygtekontrol
• Fintmasket kontrol af flytbare medier
• Forældrekontrol (kun i Smart Security 5)
• Avanceret Host-baseret Intrusion Prevention System (HIPS)
• Gaming Mode

ESET’s tidligere cloud-baserede detektering ThreatSense.Net har ved hjælp af whitelisting af sikre filer optimeret opsporingen af malware. Systemet er efter opdateringerne omdøbt til ESET Live Grid. Navneskiftet symboliserer både den rygtebaserede kontrol og de nye produktversioners forbedrede præcision og trusselssporing.

ESET’s produkter har længe været anerkendt som de ressourcebesparende alternativer, en position som understreges yderligere med 5. generation.

Produkterne lærer lidt efter lidt, hvilke filer på pc’en der er klassificeret som sikre. Det betyder, at ydeevnen forbedres betydeligt, når programmerne har været anvendt i et stykke tid.

ESET’s trusselstatistikker har måned efter måned vist, at eksterne medier som fx USB-nøgler fortsat bruges til at sprede virus og skadelig kode.

- Når en USB-nøgle er aktiv, kan den overføre en skjult virus til pc’en, uden den behøver være koblet til internettet. Den nye version af vores sikkerhedsprogram indeholder en funktion til kontrol af eksterne enheder, så man nemt kan afgrænse præcis, hvilke USB-nøgler eller CD’er/DVD’er, der må anvendes på pc’en, siger Anders Nilsson, sikkerhedsekspert i Eurosecure, som er ESET’s nordiske distributør.

Man kan vælge at blokere bestemte medier baseret på en række parametre som fx medietype, producent og størrelse. Man kan også whiteliste USB-nøgler og andre enheder.

Forældrekontrol
Med funktionen Forældrekontrol kan forældre blokere websteder, der kan indeholde potentielt stødende materiale. Det gøres ved på forhånd at definere, hvilke typer af sider, man ønsker at beskytte sit barn mod. Man kan registrere en ”brugertype” for hver konto, så hver bruger har sin egen gruppe af pre-definerede kategorier af websider, som ikke må vises, når brugeren er online.

Den nye host beskyttelse (HIPS, eller Host Intrusion Prevention System) giver et ekstra sikkerhedslag og gør det muligt for den teknisk avancerede bruger at tilpasse hele systemet og hver proces til egne behov. Man kan definere regler for, hvilke processer eller filer, som skal have adgang til forskellige filer og registernøgler.

Godt nyt til spil-entusiaster
Gaming mode er en ny funktion til dem, der spiller online spil. Den nye gamerindstilling deaktiverer advarselsvinduer og skifter til ”silent mode” for at spare endnu mere på systemressourcerne. Gamer mode forbedrer ikke kun spiloplevelsen, men passer også godt til andre aktiviteter som bruger fuldskærm, såsom præsentationer og film.

Ud over disse produkt highlights kan brugeren glæde sig over forbedret grafisk grænseflade, som er mere intuitiv, transparent og enkel at navigere rundt i.

Man kan se en kortfilm om de nye programmer her

tøtte

Se en kortfilm om de nye programmer her