Brud på datasikkerheden i 92% af alle virksomheder

Brud på datasikkerheden i 92% af alle virksomheder

En af de største sikkerhedsbrister i virksomheden er ofte den mest oversete. Det viser en ny undersøgelse af Spicework

Del artiklen på

Den mest oversete sikkerhedstrussel er virksomhedens printer. En nylig Spiceworks-undersøgelse, der blev foretaget på vegne af HP, viser, at kun 18 % af it-medarbejdere anser printere for at være en mellemhøj eller høj risiko, når det gælder sikkerhedstrusler og brud på sikkerheden. Det på trods af, at 92 % af alle virksomheder på Forbes Global 2000-listen ifølge Ponemon Institute har oplevet brud på datasikkerheden det seneste år, hvilket i gennemsnit har medført en årlig udgift på 7,7 mio.  dollars til løsning af og gardering mod yderligere cyberangreb.

- Virksomheder gør i dag alt for at sikre mobile enheder som pc’er, tablets og mobiltelefoner, men kun få anser printeren som en sikkerhedstrussel – måske fordi de fleste ikke ved, at man kan hacke en printer, siger Nicholas Skov, Product Manager LES, IPG hos HP Danmark.

Bøderegn over IT-sløsede virksomheder

Eksemplerne på hackernes udnyttelse af denne sikkerhedsbrist er mange, og så sent som marts i år var hele 12 amerikanske uddannelsesinstitutioner ofre for hacking gennem printere.

En enkelt mand fik adgang til 29.000 printere, som var tilsluttet internettet og kunne via en åben port automatisere og kontrollere printerne til at gøre, som han ville.

Resultatet var en strøm af hadefulde flyers med racistisk indhold, der sprøjtede ud i printerbakkerne. Ligeledes blev en farvegrossist i Aalborg taget som gidsel, efter at en hacker trængte ind gennem en ubeskyttet printer og fastfrøs hele virksomhedens it-system.

Hacking af netværkstilsluttede printere stopper dog ikke med ukontrollerbare udskriftsjobs og fastfrysning af it-systemer, men kan vise sig at være lang mere risikabel og ødelæggende. Mest bekymrende er det, at en ubeskyttet printer er en indgang i virksomhedens netværk og kan give adgang til følsomme, private eller fortrolige data – inklusiv kundernes.

Truslen om cyberangreb vil fortsætte med at stige i takt med, at globale data breder sig hastigt, og antallet af tilsluttede enheder/indgangspunkter vokser. I 2014 rapporterede virksomheder ifølge Forbes om en stigning i cyberangreb på deres netværk på 48 % i forhold til året før. Derfor tiltrådte en ny EU lovgivning om databeskyttelse (GDPR) i maj 2016, som betyder, at virksomheder nu kan risikere langt højere bøder, hvis de undlader at beskytte EU-borgernes personlige data tilstrækkeligt. Visse overtrædelser af GDPR kan medføre bøder for virksomhederne på op til 4 % af deres årlige globale omsætning eller 20 mio. euro (afhængig af hvad der er højest).

Beskyt dig mod angreb

I en pressemeddelelse fortæller HP, at der faktisk er ting du selv kan gøre, for at sikre dig og din virksomhed mod angreb. Her bringer vi deres guide til at sikre dig mod hackerangreb:

Der findes tre grundprincipper enhver virksomhed må leve efter for at sikre sig mod interne og eksterne trusler mod printer- og datasikkerheden. Enhver god plan for udskrivningssikkerhed skal omfatte dokumenter og data, men det er ikke tilstrækkeligt, da enheden også er i risikozonen.

Sikring af enheden

Mindskning af truslen fra malware og cyberangreb er nøglen til sikring af enheden. Dette kan opnås med en printer, som omfatter registrering og forhindring af skadelige BIOS-angreb (hvilket opnås med HP Sure Start, der har den samme BIOS-sikkerhed, som beskytter HP's Elitebook-serier), godkendelseslister, der hjælper med at sikre, at kun kendt firmware kan indlæses og køres på en printer, samt registrering af indtrængen under kørsel, hvor enhedens hukommelse overvåges med henblik på at opdage skadelige angreb og uregelmæssigheder.

Sikring af dataene

Ud over at sikre printerne mod eksterne trusler er det også nødvendigt at beskytte dataene. Det bør omfatte brugergodkendelse ved udskrivning fra en computer eller mobil via pinkoder eller andre verificeringsmetoder. Dermed sikrer man, at brugerne skal identificere sig selv, før de bruger en printer eller ændrer printerindstillingerne. Derudover kan datakrypteringsprotokoller kan også forhindre jobs/dokumenter i at blive opsnappet på vej gennem et netværk eller i printerens hukommelse.

Sikring af dokumentet

Brug af Managed Print Services-løsninger kan også hjælpe virksomheden med at udarbejde og indføre en sikkerhedsplan, der kan holde trit med skiftende lovgivning og trusler. Det kan også omfatte pull printing- og arbejdsgangsløsninger, som kan eliminere brugeradfærd, der bringer fysiske dokumenter i fare. Pull printing fungerer på den måde, at et udskriftsjob gemmes på en beskyttet server. Dokumentet kan derefter kun udskrives, når afsenderen af udskriftsjobbet identificerer sig ved printeren.

- lb