Brugerne svækker sikkerheden

Brugerne svækker sikkerheden

Det største problem for it-sikkerheden er brugerne, fremgår det af en ny undersøgelse

79 procent af folk, der arbejder med informationssikkerhed, oplever, at brugerne i deres organisationer er den største udfordring for sikkerheden, det skriver DK Cert på deres hjemmeside.

Tallene kommer fra en rundspørge blandt godt 100 sikkerhedsfolk, som sikkerhedsfirmaet Bromium har foretaget.

Udfordringen går især ud på at forhindre brugerne i at klikke på mistænkelige links, åbne vedhæftede filer og omgå virksomhedens sikkerhedskontroller.

Sikkerhedsfolkene har også vurderet, hvilke opgaver i hverdagen der giver dem mest besvær og koster mest. Her svarer næsten halvdelen, at det er en stor udfordring at vedligeholde flere enkeltstående sikkerhedsløsninger, der hver løser et specifikt behov. Halvt så mange nævner opgaven med at håndtere sikkerhedshændelser.

-lb