Efter 12 måneder er danske virksomheder fortsat inficeret af Fireball
Sammenlignet med det globale gennemsnit er en dobbelt så stor andel af danske virksomheder fortsat inficeret med Fireball-malware
Del artiklen påDet er nu et år siden, at det kinesiske marketingsbureau Rafotech distribuerede malwaren Fireball til 250 millioner brugere på verdensplan, hvilket blev afdækket af Check Point. Men selv efter at jorden har været en hel gang rundt om solen, er det stadig ikke lykkedes virksomhederne - i særdeleshed ikke de danske - at slippe ud af Fireballs digitale jerngreb. Ifølge Check Points nyeste Threat Index er 11,26 procent af danske virksomheder stadig inficeret, mens det globale gennemsnit er væsentligt lavere - nemlig 5,60 procent.
Coinhive og co. fortsætter med at mine
I løbet af maj blev næsten 40 procent af organisationer på verdensplan ramt af kryptomining-malware. Coinhive formåede alene at påvirke 23 procent af verdens organisationer, hvilket er næsten dobbelt så mange sammenlignet med april, hvor Coinhive også indtog pladsen som "Most Wanted" malware. På listen ligger Cryptoloot på andenpladsen. Denne formåede at ramme 11 procent af verdens organisationer, mens Jsecoin på tredjepladesen formåede at ramme 7,5 procent.
"Når cryptomining påvirker næsten 40 procent af alle organisationer på verdensplan, er det åbenlyst fordi, at hackerne finder denne teknik profitabel. For at undgå at deres netværk bliver udnyttet af kryptomining - og andre typer angreb - er det afgørende, at virksomhederne benytter en cybersikkerheds-strategi med flere lag, der både beskytter mod etablerede malware-familier og helt nye trusler", siger Maya Horowitz, Threat Intelligence Group Manager hos Check Point.
Server sårbarhed
Check Points researches kan også berette om, at cyberkriminelle fortsætter med at angribe virksomhedernes netværk via unpatched sårbarheder i Microsoft Windows Server 2013 (CVE-2017-7269) og Oracle Web Logic (CVE-2017-10271). 44 procent af alle organisationer på verdensplan blev angrebet via sårbarheden i Microsoft Windows Server 2003, 40 procent blev påvirket af sårbarheden i Oracle Web Logic, mens yderligere 17 procent blev påvirket af SQL injection.
"Cyberkriminelle er mere tilbøjelige til at udnytte kendte sårbarheder, end de vil udvikle nye angreb, i håbet om at organisationerne ikke har afhjulpet disse. De vil altid lede efter den nemmeste vej ind i netværket. Derfor er det bekymrende, at så mange organisationer fortsat er modtagelige overfor disse sårbarheder, når patches er blevet gjort tilgængelige. Det understreger, at basal sikkerhed - såsom patches - er afgørende for at netværk forbliver sikre", siger Maya Horowitz, Threat Intelligence Group Manager hos Check Point.
- lb