Forbrugerne ubevidste om den kommende persondataforordning

Forbrugerne ubevidste om den kommende persondataforordning

EU’s nye persondataforordning med en lang række forbrugerrettigheder rulles ud om få måneder, men kun hver tredje forbruger kender til den

Selvom mere end syv ud af ti danskere har følt sig utrygge ved at afgive personlige oplyser på Internet, har mindre end hver tredje dansker hørt om den omfattende europæiske persondataforordning, GDPR, der træder i kraft den 25. maj i år. Det viser en undersøgelse lavet af analyseinstituttet A&B Analyse for HR-Skyen. Et tilfældigt udvalg af 1.258 voksne forbrugere har deltaget i undersøgelsen. 

- Det er paradoksalt, at man laver så gennemgribende lovgivning for at beskytte forbrugerne og ikke gør mere ud af at fortælle forbrugerne om det. Handler det bare om, at man vil gå efter Google eller at beskytte forbrugernes interesser? Der burde have været gjort mere ud af at informere almindelige folk om GDPR, lyder det fra HR-Skyens direktør Ali Cevik.

Persondataforordningen skal sikre, at forbrugernes personlige oplysninger bliver slettet, samt at mange private oplysninger slet ikke registreres i første omgang. Forbryder virksomhederne sig mod forordningen bliver der tale om hidtil uset høje bøder på op til 20 millioner euro eller op til fire procent af virksomhedens globale omsætning.

- Hvis der kommer en sag, hvor en forbruger kræver indsigt i sine oplysninger og vinder over en højtprofileret virksomhed, kan det være gnisten, der tænder det hele. Så kan andre også se, at de kan rejse en sag, og flere vil formentlig gøre det, hvis de har et horn i siden på virksomheden, siger Ali Cevik.

Afhænger af køn og løn

Undersøgelsen viser, at lidt flere mænd end kvinder har hørt om persondataforordningen. Det er 31,9 procent mod 27,1. Samtidig viser undersøgelsen, at kendskabet til GDPR er meget afhængigt af beløbet på lønsedlen. Mens det er under 20 procent for husstandsindkomster under 300.000 kroner, er kendskabet mere end dobbelt så stort med hele 49 procent for husstandsindkomster over 700.000 kroner.

- De ressourcestærke er mere bevidste om lovgivningen, og den viden og indsigt kan gøre, at man er mere tryg. Hvis ikke du kender til reglerne, er der mange ubekendte faktorer, der kan gøre dig utryg, forklarer Ali Cevik.

Undersøgelsen viser også, at den generelle utryghed ved at afgive oplysninger på nettet er relativt høj. Faktisk siger syv ud af ti, at de føler eller har følt sig utrygge ved at afgive personlige oplysninger online. Utrygheden stiger med alderen. For de unge er det 68,8 procent, mens det i aldersgruppen 65 + er 83,5 procent.

- Det er naturligt, at alene teknologien vil skræmme mange ældre. Det overraskende er, at så mange unge er utrygge. De er vant til at surfe rundt, poste til højre og venstre og tagge hinanden i alle mulige sammenhæng, hvor mange lidt ældre er mere forbeholdne, siger Ali Cevik.

Den nye persondataforordning giver forbrugerne en række rettigheder i forhold til fx at få oplyst, hvilke oplysninger virksomheden har gemt, men Ali Cevik regner ikke med, at der bliver en eksplosion af GDPR-henvendelser til virksomhederne umiddelbart efter den 25. maj.

- De kommende sager vil være afgørende for, hvilken retning det kommer til at gå og hvor hurtigt. Og så handler det selvfølgelig også om, at det ikke er forbrugeren, der får op til 20 millioner euro, hvis reglerne ikke bliver overholdt, slutter Ali Cevik.

De vigtige pointer fra analysen:

  • Mens danske virksomheder river sig i håret over GDPR, har mindre end en tredjedel (29,6 pct.) af forbrugerne hørt om den.
  • Lidt flere mænd (31,9 pct.) end kvinder har hørt om GDPR (27,1 pct.)
  • Kendskabet er meget afhængigt af indkomst. Ved høj husstandsindkomst (over 700.000 kroner), har 49 pct. hørt om den, mens ved det lav (under 300.000 kroner) er 19,3 pct.
  • Mere end syv ud af ti (72,8 pct.) har følt eller føler sig utryg ved at afgive oplysninger på nettet.
  • Kvinderne er mindre trygge (79,1 pct.) end mænd (66,6 pct.).
  • Utrygheden stiger med alderen. For de unge (18-34 år) er det 68,8 pct., mens det for 65 år og opefter er hele 83,5 pct.
  • Utrygheden falder med indkomsten. Der er 77,6 pct. utryghed for forbrugere med lavindkomst, mens tallet er 67,7 pct. for forbrugere i højindkomstområdet.

- lb