Gratis værktøjer til bekæmpelse af nyeste ramsomwareangreb
Det er sikkerhedsfirmaet ESET der har sendt to værktøjer på gaden, der begge hjælper til i kampen mod de nyeste ransomwareangreb. Begge værktøjer er gratis for alle
Del artiklen påWannaCry, og WannaCryptor er begge varianter af den frygtede Crysis-ransomware, og de har ramt hårdt blandt verdens computere i den sidste tid.
Men nu er der hjælp at hente. Sikkerhedsfirmaet ESET har netop udgivet to værktøjer der hjælper til i kampen mod netop de nyeste angreb.
Det første værktøj – EternalBlue Vulnerability Checker – kontrollerer, om Windows er opdateret med patches mod EternalBlue-exploitprogrammet, som stod bag den senere tids WannaCry-ransomwareepidemi, og som stadig bruges til at sprede cryptocurrency-miningsoftware og anden malware.
ESETs netværksregistrering af EternalBlue-exploitangrebet (CVE-2017-0144) blev tilføjet den 25. april, inden WannaCry-epidemien brød ud.
Det andet værktøj, ESET har lanceret, er et program til dekryptering af ransomware. Det hjælper ofre for en variant af Crysis-ransomwaren, der tilføjer filudvidelsen .wallet og .onion til krypterede filer. Nøglerne blev offentliggjort den 18. maj i fora på BleepingComputer.com.
Begge værktøjer kan downloades fra ESETs website.
EternalBlue Vulnerability Checker – https://help.eset.com/eset_tools/ESETEternalBlueChecker.exe
Program til dekryptering af filudvidelsen .wallet/.onion fra Crysis – https://download.eset.com/com/eset/tools/decryptors/crysis/latest/esetcrysisdecryptor.exe
- lb