Hver tredje dansker har ikke tillid til, at virksomhederne beskytter deres data

I sidste uge blev EU’s justits- og indenrigsministre enige om en aftale, der skal forbedre databeskyttelsen for unionens borgere

Der er en rigtig god grund til aftalen, viser en ny undersøgelse foretaget af Epinion for Deloitte. Hver tredje dansker har nemlig ikke tillid til, at virksomhederne beskytter deres private data på en forsvarlig måde.

- De nye tal viser, at 35 procent af danskerne kun i mindre grad eller slet ikke har tillid til, at private virksomheder i dag håndterer personfølsomme data forsvarligt. Det er lige præcis den mistillid EU-forordningen skal afhjælpe, så borgerne føler, at de trygt kan udlevere deres personlige oplysninger til virksomhederne, når de for eksempel handler på nettet, siger partner i Deloitte Kim Schlyter, der til daglig rådgiver virksomheder om datasikkerhed.

EU’s justits- og indenrigsministre blev sidste mandag enige om at påbegynde forhandlingen med EU-Parlamentet om en større ajourføring af de nuværende persondataregler.

- De nye regler vil give danskere og europæere flere rettigheder med hensyn til, hvilke data virksomheder og offentlige institutioner må bruge, og hvad de må bruges til. Selve udkastet er et kompromis fra de mange års tovtrækkerier, som det kommende luxembourgske formandskab nu skal bære igennem, siger Kim Schlyter.

De nuværende persondataregler fra 1995-direktivet er utidssvarende til et indre digitalt marked, mener Kim Schlyter:

- De eksisterende regler er implementeret vidt forskelligt hos medlemslandene og gør brugen af data uoverskuelig for både virksomheder og borgere. De mange sager om persondatatyveri og lækager fra ind- og udland taler deres tydelige sprog. Der er behov for nye regler, siger han.

Konkret vil reglerne forpligte virksomheder til at bevise, at de har fået samtykke fra forbrugerne, såfremt de indsamler og opbevarer persondata. Samtidig skal virksomhederne bevise, at de har sikret disse data mod lækage, misbrug og tyveri.

- Det bliver ikke nogen nem opgave for virksomhederne, selv om de får to år til at implementere de nye regler. Datasikkerhed er jo ikke bare noget, man klarer på et sekund. Det kræver, at både it-systemer og interne processer tilrettes, ligesom der fremover skal udpeges en uafhængig databeskyttelsesansvarlig i virksomheden, der skal sikre, at reglerne efterleves. For de virksomheder, der er længst tilbage, er der lang vej endnu, siger Kim Schlyter.

Hvis reglerne ikke efterleves, kan virksomheder risikere bøder på op til 2 procent af den årlige omsætning. Bødestørrelsen en væsentlig ændring fra de tidligere regler.

- I Danmark har vi aldrig set bøder i den størrelse. Derfor forventes det også, at netop muligheden for at give store bøder vil medvirke til, at reglerne vil blive efterlevet. En anden kontroversiel ændring er, at forbrugerne fremover ikke alene kan sagsøge den dataansvarlige i virksomheden, men også databehandleren bagved. Eksempelvis vil en banks brug af data via en ekstern leverandør give forbrugeren mulighed for at sagsøge begge, siger Kim Schlyter.

Kun 15 procent af danskerne siger i dag, at de i høj grad har tillid til, at deres data bliver opbevaret forsvarligt. Forhandlingerne i EU starter den 24. juni og afsluttes hen imod slutningen af året.

Om Kim Schlyter:

Kim Schlyter er partner i Deloitte og ekspert i data-, it- og cybersikkerhed.

-lb

23/6 2015