IBM åbner op for data for at bekæmpe cyberangreb
Nu gør IBM deres enorme bibliotek af sikkerhedsdata tilgængelige via deres X-Force Exchange, som er en ny platform til at dele data om cyberangreb
Del artiklen påAf Lars Bennetzen
Platformen giver åben adgang til årtiers data fra såvel IBM som tredjepart, om cybertrusler, herunder også real-tids indikatorer om live-angreb – hvilke kan bruges til at forudsige angreb og ikke mindst forsvare sig om cyberkriminelle.
Når IBM nu åbner op for deres data, er det fordi de selv mener, at behovet for data af høj kvalitet er større end nogen sinde før. I en pressemeddelelse fortæller IBM at 80 % af alle cyberangreb drives af professionelle og organiserede kriminelle, hvor blandt andet data, værktøjer og erfaringer deles (UNODOC Comprehensive Study on Cybercrime 2013).
Lige præcist det er det store problem, for selvom de kriminelle har organiseret sig, så har deres ofre ikke gjort det, og det giver en skævvridning af styrkebalancen. IBM skriver i pressemeddelelsen at 65 % af alle interne cybersikkerhedsteams bruger flere forskellige kilder til at indsamle data til at bekæmpe angriberne.
X-Force Exchange bygger på IBMs arbejde med sikkerhed og over 20 års af forskning i cybersikkerhed, det som de nu giver adgang til er blandt andet:
- Et af verdens største og mest komplette kataloger over sårbarheder
- Trusselsinformation baseret på overvågning af mere end 15 milliarder sikkerhedshændelser hver dag
- Malware information fra et netværk med mere end 270 millioner endpoints
- Omfattende information om mere end 8 millioner spam- og phishingangreb
- Omdømmedata fra næsten 1 million ondsindede ip-adresser