Kampen mod hackerne er ved at blive tabt

IBMs årlige undersøgelse blandt it-sikkerhedschefer i 2014 viser, at mere end 60 procent af virksomhedernes it-sikkerhedschefer mener, at deres virksomhed har tabt kampen mod de avancerede hacker-angreb

Del artiklen på

Kampen mod hackerne går ikke godt, mange virksomheder mener at kampen er ved at blive tabt, det viser en ny undersøgelse fra IBM.

”Vi ser fortsat et stort antal hackerangreb, og der er ingen tvivl om at it-sikkerhed har fået et øget fokus hos mange af vores kunder. Den tekniske snak er gået fra it-specialist til it-specialist – til at være noget der er på dagsordenen når bestyrelsen mødes,” fortæller IBS Danmarks repræsentant for Center for Cyber-Sikkerhed, Direktør Keld Rasmussen.

Undersøgelsen viser videre, at over 80 procent af it-sikkerhedscheffer mener at den udfordring som eksterne trusler står for, er stigende, og de forventer kun at det bliver værre.

Rapporten viser også, at der er et skisma hos virksomheder. Dels mener 70 procent af it-sikkerhedschefer, at de har modne, traditionelle teknologier der fokuserer på network intrusion prevention, avanceret maleware opdagelse og scanning af netværket efter sårbarheder, helt automatisk.

Dels mener 60 procent at de reelt ikke kan gøre noget for at beskytte sig mod hackerne.

IBM kan også fortælle at Cloud Computing stadig er det mest varme emne i direktørstolen. Der er stadig bekymring for, hvordan man sikrer sine data når de ligger i skyen. Men set bort fra det, så forventer 75 procent at deres budget til it-sikkerhed i skyen vil stige, eller endda stige drastisk i løbet af de næste tre til fem år.

- lb