Kritisk lys på statens IT-sikkerhed kræver handling
Rigsrevisionens kritik af statens håndtering af fortrolige oplysninger kalder på handling. Der skal strammes op her og nu og laves en holdbar langsigtet strategi. Ellers risikerer vi at tabe gevinsterne ved digitaliseringen
Del artiklen på Rigsrevisionen har netop offentliggjort en rapport, som retter kritik mod, hvordan statslige institutioner håndterer fortrolige oplysninger om personer og virksomheder.”Rigsrevisionen peger på en række kritiske forhold, hvor der skal strammes op nu og her – og så sætter den en fed steg under, at sikkerhedsområdet skal opprioriteres og placeres centralt i statens it-strategi. Det er ikke nok med brandslukning nu og her,” siger Janus Sandsgaard, fagchef for IT og digitalisering i Dansk Erhverv.
Rigsrevisionen påpeger, at utilstrækkelig beskyttelse af fortrolige oplysninger kan få ”vidtrækkende konsekvenser”, skade virksomhedernes konkurrenceevne, svække tilliden og dermed blive en barriere for fortsat at digitalisere og effektivisere i staten. Dansk Erhverv er enig.
”Det er gift for udviklingen, hvis tilliden ryger. Den øgede digitalisering stiller større krav til statens håndtering af følsomme oplysninger om borgere og virksomheder. Det er meget alvorligt, at Rigsrevisionen specifikt peger på behov for at stramme op om sikkerheden for virksomhedsoplysninger. Vi må ikke sætte fortrolighed og konkurrenceevne over styr,” siger Janus Sandsgaard.
Det kan få vidtrækkende konsekvenser, hvis fx skatteoplysninger falder i de forkerte hænder. Tillid og sikkerhed er afgørende forudsætninger for at høste gevinster ved digitaliseringen,” siger Janus Sandsgaard.
Statens ”fælleoffentlige digitaliseringsstrategier” har hidtil mest handlet borgere og meget lidt om it-sikkerhed og erhvervsliv. Det skal der laves om på, mener Dansk Erhverv. Digitaliseringsstyrelsen går netop i disse dage går i gang med at formulere ny digitaliseringsstrategi, som skal gælde de næste fire års it i staten, og her skal it-sikkerhed integreres tæt, mener Dansk Erhverv.
-mo