Milestone Systems ansætter Thomas Lausten
Thomas bliver Vice President for salg i Europa, Mellemøsten og Afrika (EMEA) og skal udbrede tilstedeværelsen i disse centrale markeder og styrke relationerne til Milestones distributører, forhandlere og partnere
Del artiklen på Thomas Lausten skal som Vice President Sales EMEA være med til at sikre den stejle vækstkurve, som Milestone har oplevet siden grundlæggelsen i 1998.“En af mine vigtigste opgaver bliver at være med til at strukturere organisationen, så Milestone får en endnu stærkere tilstedeværelse på de mest centrale markeder. Samtidig vil jeg også styrke samarbejdet mellem vores dygtige salgsmedarbejdere i EMEA, og sørge for, at vi bliver bedre til at arbejde sammen og dele viden på tværs af landene,” siger Thomas Lausten, Vice President Sales EMEA, Milestone Systems.
Milestone udbyder i dag såvel komplekse løsninger, specielt udviklet til primært store virksomhederne, som mindre komplekse løsninger til små og mellemstore virksomheder.”Vi skal fremover blive endnu bedre til at vise potentielle kunder i alle markeder, at vi har de bedste løsninger lige meget, hvor komplekse installationer virksomhederne efterspørger. I dag er der nemlig stor forskel på, i hvor høj grad vi rammer de to segmenter i de forskellige markeder. Samtidig skal vi gøre endnu mere ud af at vise fordelene ved IP-baseret videoovervågning til de kunder, der i dag bruger analog teknologi,” siger Thomas Lausten, Vice President Sales EMEA, Milestone Systems.
-mo