Net-kriminalitet koster nu danskerne over 1 milliard kroner om året
2 ud af 3 dropper beskyttelsen på mobilen og det er dumt og dyrt ifølge nye tal fra Norton.
Del artiklen påNet-kriminalitet har det sidste år kostet en million danske ofre godt 1.200 kr. hver, og tilsammen er ofrene blevet over 1 milliard kr. fattigere.
Symantec offentliggør nu resultaterne fra Norton Report 2013 – den årlige globale undersøgelse, hvor over 13.000 forbrugere i 24 lande – deriblandt Danmark – dokumenterer deres adfærd online og konsekvenserne af net-kriminaliteten.
Rapporten viser stigende globale omkostninger som følge af ’cybercrime’.
Net-kriminaliteten koster nu de internationale samfund hele 639 milliarder kr., mens den gennemsnitlige omkostning pr. offer på et år er steget fra godt 1.100 kr. til næsten 1.700 kr.
Den samme udvikling gør sig gældende i Danmark, hvor omkostningerne per offer er steget fra lidt under 800 kr. til næsten 1.200 kr., mens net-kriminalitet koster os alle sammen mere end én milliard kroner.
“Cyberkriminelles angreb bliver mere og mere effektive, og det øger omkostningerne ved net-kriminalitet. Ransomware er et nyt ubehageligt eksempel. Her låser de kriminelle en forbrugers computer, indtil der betales en ’løsesum’.
Hidtil har for eksempel falsk antivirus-malware været en trussel, der ’kun’ skaffede forbryderne mellem 250 og 550 kroner pr. angreb. Med ’ransom-ware’ får de net-kriminelle op til 2.500 kroner pr. angreb, siger Peter Schjøtt, som er sikkerhedsekspert hos Symantec Danmark, der står bag Norton Report.
Norton Report viser også, at 28 % af forbrugerne i Danmark bruger deres personlige mobile enheder til både arbejde og leg. Det skaber det helt nye sikkerhedsrisici for virksomheder, fordi de cyber-kriminelle potentielt har adgang til endnu mere værdifuld information.
De spiller reelt hasard med private informationer og risikerer at blive de online-kriminelles næste offer. Det sker for eksempel, når over halvdelen af danskerne (51 %) ikke logger af efter en session på Facebook – det tilsvarende internationale tal er 39 %.
Rapporten viser også, at på trods af at næsten halvdelen af smartphone-brugere holder nok af deres telefoner til at sove med dem, så beskytter de dem ikke. 48 % af smartphone- og tabletbrugere tager ikke engang basale foranstaltninger såsom brug af kodeord, sikkerhedssoftware og sikkerhedskopiering af filer. Den uagtsomhed placerer dem og deres digitale identiteter i fare. “Hvis det var en test, ville de mobile forbrugere dumpe,” fortsætter Peter Schjøtt.
“Selvom forbrugere beskytter deres computere, er der en generel mangel på bevidsthed om beskyttelse af smartphones og tablets. Det svarer til at have et alarmsystem i hjemmet, men lade bilen stå ulåst på gaden med vinduerne på vid gab.”
På trods af, at to tredjedele af de adspurgte – både globalt og i Danmark – ejer smartphones og tablets, så ved næsten lige så mange ikke, at der findes sikkerhedsløsninger til de mobile enheder. Sidder danskerne på en mobil bombe?
Danske forbrugere har sat sig i en risikabel situation, eftersom det kun er omkring en fjerdedel af os, der har sikret sig med basal eller gratis sikkerhedssoftware på de mobile enheder.
Det tilsvarende globale tal er omkring 40 %, idet 33 % af tablet-brugere og 42 % af de internationale brugere af smartphones har sikret sig. Det er jo ikke kun forbrugerne, der har en mere mobil livsstil. Men selvom det er mere end en tredjedel (38 %) af de globale smartphone- og tabletbrugere, der rapporterer, at de har været udsat for mobil net-kriminalitet, så er det kun 16 % af de danske brugere, der har haft samme ubehagelige oplevelse.
“Danskerne har endnu ikke opdaget, hvor stor risikoen er på de mobile enheder, således som vi for eksempel ser det i Asien. Danskerne følger fint med, når det drejer sig om trenden til at blive mobile, men vi sakker langt bagud med hensyn til at sikre os mod net-indbrud. Og spørgsmålet er, om det risikerer at blive en sovepude, når færre danske smartphone-brugere – endnu – har været ofre for de kriminelle.”, siger Peter Schjøtt
Andre interessante resultater for Danmark Bekvemmelighed er vigtigere end sikkerhed – 34 % indrømmer, at fordelen ved at være online hele tiden opvejer eventuelle sikkerhedsrisici, Slørede linjer mellem arbejde og leg – 28 % bruger deres personlige smartphone eller tablet til både arbejde og leg, Manglende sikkerhed kan være dyrt – de gennemsnitlige omkostninger per offer er steget fra 786 kr. til 1.192 kr.
-mo