Orange på opkøb
Orange Business Services bliver Europas største spiller inden for cybersikkerhed efter opkøb.
Del artiklen påOrange Business Services skruer nu yderligere op for sine initiativer på det globale sikkerhedsmarked. Med opkøbet af franske Atheos bliver Orange ikke blot størst i Europa inden for cybersikkerhed, men styrker også sin globale position inden for avancerede sikkerhedsservices betydeligt.
Atheos blev etableret i 2002 og har haft stærk vækst lige siden. Virksomheden er pioner indenfor administration af it-identiteter og sikkerhed på det franske marked. Atheos råder over 130 eksperter i cybersikkerhed og samarbejder med store franske virksomheder på sikkerhedsområdet.
Orange Business Service samler nu Atheos’ ekspertise og sine egne sikkerhedskompetencer under et nyt fælles brand, Orange Cyberdefense.
Orange Business Services satser kraftigt på sikkerhedsområdet og hører til blandt de førende enterprise leverandører på globalt plan. Virksomheden leverer og administrerer integrerede sikkerhedsløsninger i 220 lande, som både beskytter infrastruktur og brugere. Orange har otte operationelle sikkerhedscentre rundt om i verden, som monitorerer sikkerhedsløsningerne 24/7. Opkøbet af Atheos styrker Oranges sikkerhedsservices betydeligt på to områder, som er helt centrale for virksomheder i dag:
Stærkere kontrol over, hvem der har adgang til virksomhedssystemer og data, og policies som forhindrer datatab.
Proaktivt beredskab med avanceret identifikation af sikkerhedsbrister og sårbarheder, opsporing og analyse af angrebssignaler ”under radaren” og on-site krisestyring.
-Atheos’ stærke ekspertise og gennemprøvede metoder tilfører stor værdi til vores sikkerhedsportefølje. Sikkerhed er et særdeles vigtigt emne for vores kunder, og det er en strategisk prioritet for os at kunne tilbyde robuste sikkerhedsservices.
Med opkøbet kan vi, som den eneste europæiske leverandør, hjælpe virksomheder med at implementere multidimensionelle sikkerhedsstrategier. Dette understøtter vores ambition om at være en betroet partner på sikkerhedsområdet, som får stadigt større betydning i en mere og mere digitaliseret verden, siger Jette Gry, nordisk marketingdirektør i Orange Business Services.
-mo