Ransomware slog til og lukkede ned for 70% af alle overvågningskameraer i Washington DC
Et stort ransomwareangreb slog til få dage før indsættelen af Trump på posten som præsident. Ingen løsesum blev betalt – alt blev slettet og gendannet
Del artiklen påAf Lars Bennetzen
Før Donald Trump blev indsat som præsident, slog cyberkriminelle til mod lagerenheder der var koblet op mod overvågningskameraer i Washington DC.
Otte dage før indsættelsen ramte ransomware 123 ud af 187 netværksoptagere, der hver kontrollerede op til fire overvågningskameraer. Det betød så også byen blev tvunget til at slette alle de påvirkede it-systemer. Talsmænd fra Washington fortæller til The Register, at dybere komponenter ikke blev påvirket.
Men at offentlige kameraer var ude af drift mellem d. 12. og 15. januar viser, hvor alvorligt angrebet var. Det var først efter et par dage at politiet endelig opdagede at fire kameraer ikke optog længere, skriver The Washington Post.
Men i stedet for at betale en løsesum, så slettede og genstartede teknikkere alle beførte enheder på tværs af byen.
Ingen kan endnu oplyse om vigtige data blev mistet i angrebet, eller om andre enheder end overvågningskameraer blev ramt.
Om angrebet har noget at gøre med indsættelsen af Donald Trump som præsident vides ikke, der er ingen grupper der har taget ansvaret for angrebet.