Soliton Systems etablerer udviklingscenter i København
Japanske Soliton Systems vil være et af verdens førende IT-sikkerhedsfirmaer. Etableringen af et europæisk udviklingscenter i Exitors lokaler i Taastrup ved København er første skridt. Samtidigt ophører Excitor navnet med at blive brugt
Del artiklen påSoliton Systems opkøbte i 2014 danske Excitor, og det er dette kontor, der nu bliver til ’Soliton Systems Development Center Europe’. Excitors portefølje vil i den af produkter bliver videreført under Soliton Systems paraplyen.
Med ændringen, vil Solitons europæiske salgs og marketingsrettede aktiviteter blive drevet ud fra kontoret i Holland, mens kontoret i Danmark vil huse Soliton Europe’s udviklings, administrations og supportfunktioner.
Kontoret fortsætter med at udvikle Excitors allerede eksisterende og planlagte produkter – ligesom det forventes at skulle understøtte introduktionen af japanske produkter i Europa.
Excitors CTO, Bo Stig Hansen, bliver CTO for Soliton Systems Development Center Europe, mens Mogens Mølgaard Jensen bliver CEO for aktiviteterne i både Holland og Danmark.
-Soliton har en aggressiv, men realistisk strategi om at erobre en stor del af det globale marked for IT-sikkerhed og med valget af København som deres første udviklingskontor udenfor Japan, kommer det danske kontor til at spille en stor rolle i den strategi, siger Mogens Jensen.
De første produkter, Soliton introducerer på det europæiske marked vil være produkter indenfor Cyber Security, mobile security samt virksomhedsstyret fildeling og browsing.
-mo