Tre nye hos Digicure
En teknisk chef og to it-sikkerhedskonsulenter er de senest ankomne hos virksomheden, Digicure
Del artiklen påHenrik Falkenthros ansat som teknisk chef
Henrik Falkenthros er ansat som teknisk chef hos sikkerhedsvirksomheden Digicure A/S, hvor han skal styrke og udvide Digicures leveranceapparat samt være med til at udvikle nye sikkerhedsprodukter og ydelser.
Henrik Falkenthros hører til de mere erfarne i sikkerhedsbranchen og favner over både teknik og forretning. Han er uddannet akademiingeniør samt EDB Sikkerhedsleder (ESL), som har skaffet ham et stort netværk blandt sikkerhedsansvarlige i store danske virksomheder. Hans speciale er hacking og penetrationstest, hvor man undersøger, hvor vanskeligt det er at bryde ind i en virksomheds systemer.
For 14 år siden grundlagde han Bridicum Security Group A/S, som efter fem år blev fusioneret med virksomheden CSIS. Efterfølgende har han også arbejdet som konsulent for Fort Consult i Danmark og de baltiske lande. De seneste tre år har han været ekstern konsulent for paneuropæiske it-projekter hos medicinalfirmaet Pfizer.
Niel Nielsen ansat som it-sikkerhedskonsulent
Niel Nielsen er ansat som it-sikkerhedskonsulent hos virksomheden Digicure A/S i Lyngby, hvor han blandt andet skal gennemføre penetrationstest og IPCURE-test for at finde – og lukke - sårbarheder i kundernes it-systemer, inden eventuelle hackere finder hullerne.
Siden 2005 har Niel Nielsen arbejdet som it-sikkerhedskonsulent samt som assessor inden for kreditkortsikkerhed hos Fort Consult samt hos Cybercom i Sverige. Niel er uddannet datanom fra EDB-skolen i Aalborg. Desuden er han med i styregruppen for maemo.org, som er et forum for brugere af Nokias platform.
Siamak Abedian ansat som it-sikkerhedskonsulent
Siamak Abedian (45) er ansat som it-sikkerhedskonsulent hos virksomheden Digicure A/S i Lyngby. Siamak Abedian skal blandt andet udarbejde sikkerhedsanalyser og teste en række danske virksomheders it-systemer for præventivt at kunne forhindre sikkerhedsangreb og systemudfald.
Siamak Abedian kommer fra en stilling hos Secunia og har før været hos Atea, Ezenta og LM Ericsson.
Digicure er en uafhængig og uvildig rådgivningsvirksomhed, der analyserer og rådgiver virksomheder inden for it-sikkerhed, samt overvåger og tester internetapplikationer.