3 giver fri roaming på danskernes favoritdestination
D. 18. maj udvider teleselskabet 3 nemlig sit 3LikeHome-koncept, der byder på nul roamingafgifter på sms, tale og data i lande som Spanien, Grækeland, Portugal, Malta og Cypern
Del artiklen påPlanlægning af sommerferien er i fuld gang, og kunder hos teleselskabet 3 kan roligt vælge deres favoritdestinationer og tage mobilvanerne med. Med introduktionen af ”3LikeHome” sidste år har 3 indtil videre sløjfet roamingafgifterne i 19 lande. Nu udvider teleselskabet konceptet. Fra den 18. maj dækker 3LikeHome også Spanien, Grækenland, Portugal, Malta og Cypern.
- Vi vil gerne give vores kunder den bedste mobiloplevelse, uanset om de er i byen, på festival eller på sommerferie i udlandet. Vi ved, at det betyder meget for dem at være online overalt. Rigtig mange danskere er i fuld gang med at planlægge sommerferien. Derfor melder vi de nye lande ud nu, så vores kunder kan tage den gode nyhed med i deres ferieovervejelser og valg af rejsemål, siger Morten Christiansen, CEO for 3 Danmark.
Spanien er danskernes favorit
Ifølge Danmarks Statistiks seneste EU-turismeundersøgelse fra 2013 foretager danskerne 4,7 mio. rejser om året. Danskernes foretrukne feriedestination har i flere år været Spanien, hvor 14 procent af rejserne går til. Det svarer til, at danskerne tog til Spanien 658.000 gange i 2013. Med 3’s seneste udvidelse kan 3LikeHome nu bruges i 24 lande - deriblandt ni af de ti lande, som danskerne rejser mest til.
- Spanien har især længe været efterspurgt af vores kunder, så det er herligt at kunne meddele dem i dag, at 3LikeHome inden sommerferien også omfatter Spanien. Mobilen er for mange af dem blevet en nyttig rejsepartner med funktioner som GPS og rejse-apps. Samtidig er kunderne vant til at dele deres dagligdag i realtid - lige nu og her. Og selvfølgelig vil de også gerne dele deres ferieoplevelser på de sociale medier med det samme, fortæller Morten Christiansen.
FAKTA:
Danskerne foretager årligt 4,7 mio. rejser til udlandet, og turen går til:*
- Spanien: 14 %
- Italien: 10 %
- Tyskland: 8 %
- Frankrig: 7 %
- Tyrkiet: 7 %
- Sverige: 6 %
- Østrig: 5 %
- Storbritannien: 5 %
- Grækenland: 4 %
- Norge: 4 %
*Ferierejser med mindst fire overnatninger fordelt efter destination i 2013 Kilde: Danmarks Statistik
Om 3LikeHome
- Med 3LikeHome kan 3’s kunder bruge deres smartphone i stort set hele Europa til samme pris som i Danmark.
- 3LikeHome kan allerede bruges i Belgien, England, Finland, Frankrig, Holland, Hongkong, Irland, Italien, Liechtenstein, Luxembourg, Nordirland, Norge, San Marino, Schweiz, Skotland, Sverige, Tyskland, Wales, Østrig. Fra den 18. maj kan 3’s privat- og erhvervskunder også bruge mobilen i Spanien, Grækenland, Portugal, Malta og på Cypern på samme vilkår som i Danmark.
- 3LikeHome er inkluderet i de fleste af 3’s privat- og erhvervsabonnementer, så man slipper for at bekymre sig om høje roamingafgifter, uanset om man er på forretningsrejse eller ferie.
- 3LikeHome dækker:
- Trafik på alle netværk i de pågældende lande, ikke kun 3’s netværk
- Modtagelse af kald og opkald til danske numre
- SMS/MMS til danske numre
- Data forbruges fra den datamængde, der er inkluderet i kundens abonnement
- Opkald til udenlandske numre koster almindelig udlandstakst
- Med 3LikeHome kan man surfe løs med den mængde data, man har inkluderet i sit abonnement – dog højst 10 GB, samt ringe og sende SMS’er til alle danske numre.
- På 3.dk kan man tjekke om man har 3LikeHome
- lb