Dansk telepolitik skal ind i en helt ny fase
Teleminister Lars Chr. LIlleholt vil give telepolitikken en kraftig make over (Foto: www jeppebnielsen com)

Dansk telepolitik skal ind i en helt ny fase

Regeringen vil med ’Bredbånd og mobil i digital topklasse - Fremtidens telepolitik for hele Danmark’ for alvor føre den danske telepolitik ind i det 21. århundrede

Af Dan Bjerring
Christiansborg

Den nuværende telepolitik stammer fra et forlig, der blev indgået i 1999 – dengang talte de fleste fortsat i fastnettelefoner, og der fandtes hverken smartphones eller trådløst internet.

Målet er at bane vej for, at alle danskere kan komme på de digitale motorveje. Det sker med 16 forslag, ligesom der i år afsættes 60 millioner kroner yderligere til Bredbåndspuljen. Det betyder, at der i 2018 er 100 millioner kroner i puljen:

- Vi stiller ambitiøse dækningskrav til mobilselskaberne i en række områder, hvor dækningen i dag er dårligst. Dette er både til gavn for de op mod 25.000 adresser, som ligger i områderne samt de mange andre danskere og turister, som færdes der. De får nu adgang til hurtige mobiltjenester, siger teleminister Lars Chr. Lilleholt (V).

Mindre administrativt bøvl
Blandt initiativerne er, at opsætning af mobilmaster og nedgravning af kabler skal lettes for administrativt bøvl, og Lars Chr. Lilleholt understreger, at staten hverken kan eller skal drive udviklingen af mobil- og bredbåndsdækningen i Danmark.

Telebranchen investerer årligt 6-7 milliarder kroner i digital infrastruktur, og branchens rammer for at investere skal gøres endnu bedre:
- Det er afgørende, at markedet er den bærende del i at fastholde og udvikle Danmark som digitalt foregangsland. Den digitale infrastruktur skal sikre, at danskerne kan bo og arbejde alle steder i landet, siger ministeren.

Nye teknologier
Nye teknologier popper konstant op og tilbyder bedre og hurtigere services til forbrugere og virksomheder.
Derfor vil regeringen lave en national handlingsplan for, at de kommende 5G-net, der forventes at blive op til 100 gange hurtigere end de nuværende 4G-net, udrulles hurtigst muligt herhjemme. Forhåbentlig allerede i 2020.

Desuden vil regeringen undersøge antennerne på de mest populære smartphones og offentliggøre resultaterne, fordi der i dag kan være meget forskellige resultater af , hvor gode mobiltelefonerne er til at fange signalet. Det kan særligt have betydning, hvis man bor i et område med dårlig dækning.

Ministeren vil derfor indkalde alle partier til forhandlinger om et moderniseret forlig, der kan sætte en stabil og tidssvarende ramme for branchens investeringer.

FAKTA:
Regeringen vil:
- I 2018 foretage målinger af antennekvaliteten på mobiltelefoner.

- Fra 2019 og frem undersøge mulighederne for at foretage løbende målinger af antenne-kvaliteten fx i samarbejde med andre lande.

- I 2018 opdatere sin vejledning om, hvad den enkelte forbruger kan gøre for at få bedre oplevet mobildækning.

- Fremme en praksis for nybyggeri, hvor den bygningsinterne kabling kan ejes af bygningens ejer frem for leverandøren. Dette skal ske gennem dialog med byggebranchen, telebranchen m.v. med henblik på at styrke konkurrencen. Hvis det vurderes, at lovgivningen udgør en barriere herfor, vil regeringen tage initiativ til at fjerne barrieren.

- Facilitere en brancheaftale, der gør det muligt for bredbåndskunder at give et nyt selskab eller en skifteagent fuldmagt til at ordne praktiske forhold ved skift af udbyder.

- Nedsætte en arbejdsgruppe med Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet som formand og med deltagelse af Erhvervsministeriet. Arbejdsgruppen skal undersøge mulighederne for at ændre teleloven med henblik på at udvide den uafhængige telemyndigheds muligheder for at åbne nettene hos andre teleselskaber end udbydere med stærk markedsposition.
Arbejdsgruppen skal til brug for undersøgelsen gennemføre en evaluering af reglerne om fælles udnyttelse af passiv infrastruktur fra 2016.
Arbejdsgruppen skal endvidere undersøge forholdet mellem konkurrencesituationen og investeringsniveauet på markedet.
Arbejdsgruppen skal endelig – med udgangspunkt i forslaget om nyt teledirektiv – undersøge mulighederne for at fremme forholdene for rene infrastrukturselskaber, såkaldte 'wholesale-only-selskaber', samt mulighederne for særlige regler i forbindelse med saminvestering.

- Ophæve Bredbåndsgarantiordningen og dermed fjerne den økonomiske risiko, som ordningen udgør for branchen.

- Fremme nedlægningen af tomrør, når der graves til andre formål end bredbånd samt fremme kommunernes anvendelse af muligheden for at fastsætte vilkår om dimensioneringen af tomrør. Regeringen vil også evaluere reglerne i graveloven om fælles udnyttelse af fx tomrør.

- Give kommunerne mulighed for at bruge anmeldelsesprocedurer ved mindre gravearbejder.

- Undersøge behovet for at styrke rammerne for tele- og forsyningssektorens arbejde med data, som kan danne grundlag for let udveksling af infrastrukturrelevante data

- Tage initiativ til, at statens udlejning af arealer til mobilmaster kan ske efter samme principper som kommunernes udlejning.

- Lave et ”servicetjek” på, om der er lovgivning, som i unødigt omfang begrænser udrulningen af ny teleinfrastruktur.
Regeringen har lempet bygningsreglementet således, at fx opførelse af teknikhuse til mobilmaster ikke kræver ansøgning til kommunen og dermed lettere kan etableres.

- Præcisere vejledning om landzoneadministration således, at hensynet om god mobildækning i hele landet fremgår.
Energi-, forsynings- og klimaministeren vil løbende drøfte status på teleforligets principper med relevante dele af regeringen, herunder også i forhold til overholdelse af regeringens byrdestop på teleområdet.

- Indføre en ny hjemmel i teleloven, der afgrænser, hvordan kommunerne kan støtte udrulning af mobil- og bredbåndsinfrastruktur uden at påvirke konkurrencen på markedet negativt.
Regeringen vil i den forbindelse øge den statslige vejledningsindsats til kommunerne samt søge EU-godkendelse af en støttemodel til brug for kommunerne.

- Forbedre metoden til kortlægning af bredbåndsdækningen og fortsætte dialogen med kommuner og regioner samt teleselskaberne om, hvordan kortlægning af mobildækningen kan forbedres.

- Stille to ambitiøse dækningskrav om mobilt bredbånd og mobiltale i 700 MHz, 900 MHz- og 2300 MHz-auktionen, der gennemføres i 2018. Dækningskravene indebærer flg.:
Dækning med hastigheder på mindst 30 Mbit/s download og 3 Mbit/s upload samt taledækning i 212 udvalgte områder.
Dækning med hastigheder på mindst 50 Mbit/s download og 5 Mbit/s upload samt taledækning på 5.050 udvalgte adresser.

- Stille dækningskrav i kommende frekvensauktioner, herunder i 2100 MHz-auktionen, der gennemføres senest i 2020.

- Tilføre yderligere 60 mio. kr. til bredbåndspuljen, så der er i alt 100 mio. kr. i 2018.

- I forbindelse med finansloven for 2019 forlænge og forøge bredbåndspuljen fra 2019 og frem.

- I højere grad målrette bredbånds- puljen mod tyndtbefolkede områder
Regeringen vil ændre teleloven, så virksomheder og kommuner kan tildeles nummerressourcer til M2M-kommunikation.

- Tage initiativ til, at den danske strategi for, hvordan fremtidige frekvensbehov tilgodeses, bliver opdateret med 3-5 års mellemrum – næste gang i 20193.

- Undersøge, hvorledes adgang til radiofrekvenser til udbud af fast trådløst bredbånd kan gøres enklere.

- Udarbejde en national handlingsplan for indførelsen af 5G og gå i dialog med relevante interessenter om at fremme udrulningen og udnyttelsen af nye 5G-tjenester.

- Arbejde for, at der er tilstrækkelige frekvensressourcer til rådighed til 5G-tjenester, herunder at der internationalt bliver truffet beslutning om yderligere frekvensressourcer til 5G-formål.

- Justere frekvensafgifterne for at fremme radiokædebrug i højere frekvensbånd.