Ericsson er et år foran sine planer
Et år før tid har Ericsson nået sit femårige mål for energieffektive løsninger.
Del artiklen påI den netop offentliggjorte rapport Bæredygtighed & CSR 2012 præsenterer Ericsson resultaterne af sine globale initiativer for bæredygtighed, der er med til at skabe positive socioøkonomiske og miljømæssige effekter.
"Adgang til mobilt bredbånd er en afgørende faktor, når det drejer sig om at løse mange af verdens største udfordringer, som urbanisering, klimaændringer og fattigdom´, siger Hans Vestberg, formand og CEO for Ericsson.
Bæredygtighed står højt på vores, såvel som vores kunders, dagsorden. Uanset hvor vi driver forretning, skaber vi værdi for os selv og vores interessenter ved at stræbe efter at være bæredygtige og ansvarlige i alt, hvad vi foretager os".Ericsson har længe været engageret i bæredygtighed på et globalt plan, og fortsætter sit lederskab i flere internationale organisationer for at fremme dialogen om Informations- og Kommunikationsteknologiens rolle i samspil med bæredygtig udvikling.
Vestberg er personligt engageret i FN's Broadband Commission for Digital Development, hvor han bl.a. stod i spidsen for arbejdet med klimaændringer. For nyligt blev han formand for kommissionens arbejdsgruppe for post-2015 dagsordenen om bæredygtige udviklingsmål i fremtiden. Han er også medlem af 'Leadership Council of the UN Sustainable Development Solutions Network' - et initiativ for aktionærer lanceret i 2012 af FN's generalsekretær.
"Vores mål er, at udbrede adgangen til mobilkommunikation og til overkommelige priser. Vi arbejder med at gøre omverden opmærksom på de positive effekter teknologi har på ellers isolerede områder. Her kan teknologien være en vigtig medspiller til at øge adgangen til uddannelse og støtte humanitære mærkesager som flygtninge, fred, konfliktløsning og katastrofeberedskab, siger Elaine Weidman-Grunewald, leder af 'Sustainability and Corporate Responsibility.I 2009 satte Ericsson sig et femårigt mål om at reducere sit CO2 fodaftryk med 40%. Takket være systematiske forbedringer på tværs af porteføljen, er dette mål nu indfriet efter kun fire år. Energieffektiviteten på samtlige produkter er stærkt forbedret og fokus er blevet holdt på Ericssons interne operationer.
Det, at vi når målet et år før tid, viser, at vi tager vores ansvar som markedsleder seriøst, og konstant hæver barren for egen ydeevne og tilbud\", siger Elaine Weidman-Grunewald
Andre 2012-forbedringer er reduktion i absolutte emissioner for forretningsrejser, der blev sænket med 16% og produkttransport med 12%.
Ericssons rapport om mobilitet anslår, at 85% af verdens befolkning vil have 3G dækning i 2017. For at imødekomme den stigende efterspørgsel efter pris- og energieffektiv udbygning af netværk, der ligger uden for dækningsområder, tilbyder Ericsson følgende løsninger:
· PSI dækning, hvilket reducerer strømforbruget med op til 40%
· AIR - Antenneintegreret Radio, en familie af produkter der også reducerer energiforbruget med 40%
· Managed Rural Coverage, som sammenkobler serviceadministration med en soldreven og omkostningslav 2G, 3G, eller LTE mini-løsning, specialdesignet til at give mennesker tele- og datakommunikation i isolerede områder
Rapporten beskriver detaljeret 2012-resultaterne for Ericssons 'Technology for Good projekter. Det globale uddannelsesinitiativ 'Connect To Learn' er nu blevet lanceret på 33 skoler - lige fra Brasilien til Ghana. Mere end 185.000 flygtninge er registreret på mobilplatformen'Refugees United, der genskaber kontakten mellem adskilte familier.
I 'PeaceEarth Foundation', der netop har lanceret deres netværk 'Youth Peacemaker' i Uganda og Sydsudan, er Ericsson teknologipartner.
Rapporten omfatter også Ericssons øgede fokus på ansvarlig forretningsdrift. Dokumentet 'The Code of Business Ethics' blev opdateret i 2012 for at afspejle FN\'s nye 'Guiding Principles for Business and Human Rights' og deraf Ericssons forpligtelse til at respektere menneskerettigheder i samtlige af virksomhedens foretagender.
Her opsummeres centrale politikker og direktiver om interne relationer i virksomheden og eksterne relationer til aktionærer. For at støtte gennemførelsen af principperne lancerede Ericsson et toårigt forretnings- og læringsprogram om menneskerettigheder. Ericsson er også indtrådt i World Economic Forum Partnering Against Corruption Initiative (PACI).
Download hele rapporten på www.ericsson.com/sustainability
- mo