Ericsson klar med nyt antenne-system

Nu er det slut med dårlig indendørs mobildækning i betonbygninger, hvis Ericssons nye antenne-system Radio Dot System kan slå igennem.

Del artiklen på
Ericsson har offentliggjort en ny radioantenne, der er så lille, at den kan være i én hånd men stadig stærk nok til at give indendørs dækning i betonbygninger. Den innovative løsning kaldes for Ericsson Radio Dot System, og tager fat om udfordringen ved at sikre stabilt og høj-kvalitets dækning i moderne bygninger.

At skabe et stabilt og hurtigt signal i bygninger, er et stigende problem for mobiloperatører i takt med mængden af beton og stål vokser i moderne byggerier.

Nuværende løsninger til indendørs mobildækning er fokuseret på at tilbyde et stabilt signal til samtaler over telefonen, men det er ikke bygget til vores stigende forbrug af data ved brug af apps og sociale medier. Samtidig bliver omkostningerne for mobiloperatørerne hurtigt enorme grundet mængden af stål og beton, som skal overvindes.

Det har taget Ericsson to års research og udvikling, samt registrering af 14 nye patenter, at nå til revolutionen af Radio Dot System.

Antennen, eller "dot", leverer et stabilt mobilsignal til brugerne i en bygning. Takket være dens lille størrelse og muligheden for nemt at opjustere antallet af "dots" i en bygning, er det muligt at gå fra mellemstore bygninger til store områder og stadig opnå effektiv dækning samtidig med at omkostningerne holdes nede.

"Dots" er forbundet ved hjælp af helt almindelige internet LAN kabler, og hver enkelt "dot" snakker med en hovedbase i bygningen. Radio Dot System gør brug af Ericssons markedsledende teknologi fra deres macro-stationer. Udrulningen og opgraderingen af Radio System Dot er simpelt, og giver en langt større grad af fleksibilitet end tidligere, og mulighed for at øge kapaciteten indendørs i takt med behovet ændres.

"Med Radio Dot System nedbryder vi en af de store udfordringer når det kommer til indendørs dækning af mobilsignaler. "Dot" er en af de mest omkostningseffektive, ingen-kompromis, løsninger til indendørs dækning som vores kunder har ønsket sig. Den er ultra lille og kan skaleres i det uendelige. Den er nem at installere, fremtidssikret og kan integreres med eksisterende mobilnetværk", siger Johan Wibergh, head of Ericsson Business Unit Networks

Radio Dot System har allerede fået stor interesse i udlandet, hvor amerikanske AT&T især er interesserede i produktet:

"Små celler er en vital del af AT&T's "Projekt VIP" netværksprogram, hvor vi konstant arbejder på at give vores kunder bedre mobil internet oplevelser. At kunne levere et godt signal indendørs kan medføre store logistiske og tekniske udfordringer, men med en løsning som Ericsson Radio Dot System giver det AT&T endnu et værktøj at vælge til, at løse det problem", siger Kris Rinne, Senior Vice President ved AT&T.

Ericsson Radio Dot System vil være kommercielt tilgængeligt i slutningen af 2014.

-mo.