Esben Kolind Laustrup ny direktør for TDC Hosting
Her afløser han Jesper Bak Olesen, der stopper efter syv år i TDC Hosting.
Del artiklen på Hos TDC Hosting får Esben Kolind Laustrup ansvaret for cirka 300 medarbejdere fordelt over Aarhus og København samt i Sverige.
- Jeg glæder mig til at komme i gang som direktør for TDC Hosting. Det er en spændende forretning, der er inde i en positiv udvikling med vækst år efter år. Den udvikling vil jeg selvfølgelig gerne være med til at fortsætte sammen med de mange dygtige medarbejdere, siger Esben Kolind Laustrup.
Den nye direktør kommer fra en stilling i TDC-koncernen, hvor han senest har været strategidirektør i divisionen TDC Operations, der blandt andet omfatter TDC's infrastruktur og it-systemer.
- Det bliver en helt ny opgave, som venter i TDC Hosting, så jeg skal i første omgang lytte og blive klog på, hvilke muligheder og udfordringer der gemmer sig i Hosting, fortæller Esben Kolind Laustrup.
TDC Hosting omsatte i 2013 for 538 mio. kr. på tværs af Norden. Størstedelen af omsætningen ligger i Danmark.
-mo