Europæisk hæder for kundefokus

Europæisk hæder for kundefokus

Kunderne strømmer til, og stort set ingen forlader telefonselskabet Fonet igen. Det har fået europæisk anerkendelse

Del artiklen på

Organisationen European Business Awards har kåret Fonet til National Champion indenfor kategorien “Customer Focus”.

- Som mindre spiller på det hårde telecom-marked, er det en stor anerkendelse af vores forretningskoncept, værdier og medarbejdere, at blive kåret som National Champion.

Det siger direktør og medejer Flemming Fogtmann, efter at Fonet er udpeget til at repræsentere Danmark i konkurrencen om den eftertragtede European Business Award 2013/2014.

European Business Awards udpeger hvert år en række europæiske virksomheder til National Champions indenfor flere kategorier, og kårer heriblandt de endelige europæiske vindere. Kåringen har til hensigt at fremhæve og hædre de mest innovative og dygtigste virksomheder på tværs af det europæiske kontinent.

Telefonselskabet har siden 2004 med stor succes udbudt IP-telefoni, dvs. telefoni via internettet. Selskabet har med et teknologisk innovativt mindset, kombineret med entydigt fokus på såvel erhvervslivets- og privates behov, formået at vinde mere end 10.000 loyale kunder og ikke mindst et stort antal partnere, der gensælger selskabets ydelser og teknologi. Og dette er opnået med kun fem medarbejdere.

- Vores primære markedsføring kommer fra kunderne selv. Du kan sige at vi anser vores service som vores marketing. Vi er kåret som bedste teleselskab i Danmark af Trustpilot, baseret på de anmeldelser som private og virksomheder har givet os og vores konkurrenter.

- Og dette er noget som bemærkes i markedet. Vi får hele tiden nye kunder og nye gode anmeldelser på vores unikke ydelser, vores service og vores attraktive priser, forklarer Flemming Fogtmann, og fortsætter:

- Vores kundefokus har flere aspekter. Vi er en lille og flad organisation hvor alle kan, vil og skal tage ansvar – hverdag. Vi er teknologiske frontløbere og udvikler selv vores unikke og billige services.

- Vi er fleksible i forhold til om kunderne vil benytte eksisterende eller nyt udstyr, og om nødvendigt håndbærer vi hver eneste ny kunde gennem opstartsfasen. Vi holder hvad vi lover, og prioriterer åbenhed og gennemskuelige og konkurrencedygtige priser.

-hawin