Fast pris i hele Europa

Dansk teleoperatør tager forskud på fremtidens tele i Europa. Glem derfor roamingudgifter og dyre takster, når du taler mobil til og i udlandet    

Del artiklen på

Danske ipvision tilbyder en fastpris-pakke på mobiltelefoni i hele Europa.

Brugerne kan glemme alt om generende roaming-udgifter og dyre udenlands-minutter hos andre teleselskaber.

EU-Kommissionen har foreslået at afskaffe de dyre roaming afgifter og de kostbare mobiltelefon takster på udenlandske samtaler – måske allerede fra juli 2014.

Så længe behøver danskerne ikke at vente. Allerede nu kan de nemlig slippe for roaming og dyre udenlands-minutter på mobilen, hvis de køber de nye europaFRI fastpris pakker fra danske ipvision.

I europaFRI betaler brugerne en fast pris pr. måned for mobiltelefoni i EU-landene. Der bliver ikke opkrævet ekstra gebyrer for roaming. Alt er inklusive – også markedets billigste takster for udenlands-telefoni og data på mobilen.

ipvisions europaFRI pakker koster fra 189 kroner ekskl. moms om måneden og giver mulighed for at ringe både fra Danmark og til andre europæiske lande, fra Europa til Danmark og mellem de fleste europæiske lande.

Billigste og nemmeste mobiltelefoni

Med løsningen fra teleselskabet går mobiltelefoni i Europa gå ind i en ny fase – lang tid før EU-kommissionen selv foreslår, at det skal ske.

Ansatte hos danske virksomheder skal ikke længere tænke over, om det bliver dyrt at ringe hjem fra eller ud i Europa. Prisen er den samme som et indenrigskald.

Andre lignende tilbud fra konkurrerende teleselskaber opererer ikke med en fast pris, som ipvision gør. De er udformet efter den klassiske model med et indenlandsk grundabonnement og et udenlandsk tillæg med tilhørende meget dyr taksering af forbruget.

- Vi ønsker ganske enkelt at give vores erhvervskunder den billigste og nemmest håndterbare løsning for udenlandstelefoni på mobilen. Det gør vi med europaFRI, siger administrerende direktør Kenneth Andreasen fra ipvision og fortsætter:

- Vi reagerer som de første på, at mange virksomheder er utilfredse med de store teleselskabers prispolitik på udlandstelefoni. Alle bruger jo mobil- og smartphones, når de er ude at rejse eller skal ringe til andre europæiske lande.

- Det har hidtil været en meget kostbar affære, fordi teleselskaberne har lagt roaming-afgifter og dyre minutter på regningen, fortsætter Kenneth Andreasen.

Med løsningen skærer teleselskabet gennem den hidtidige prispolitik på det danske marked, når selskabet leverer den billigste mobiltelefoni og mobildata til og fra Europa.

Løsningen er en overskuelig månedlig fastpris pakke. Kunderne ved, ifølge teleselskebaet, hvad de får – og de undgår ubehagelige overraskelser fra udenlands-samtaler på telefonregningen.

Fra begyndelsen tilbyder teleselskabet tre forskellige standard-pakker under europaFRI-paraplyen. Alle til en fast pris pr. måned. Pakkerne koster fra 189 kroner om måneden ekskl. moms.

Kunderne kan vælge mellem 6, 12 og 18 timers taletid pr. måned. Taletiden deles mellem Europa og Danmark. Dataforbrug og SMS i Danmark er inkluderet i pakkeprisen. Data i Europa afregnes med den hidtil laveste pris på markedet - to kroner pr. MB.

-hawin