Fem vigtige tendenser fra Mobile World Congress 2015
Ifølge det internationale analysebureau er der fem vigtige tendenser som årets store mobilkongres, MWC, bragte frem i lyset. Fokus i år var ikke forbrugerne, men industrien – et markant skift mener Ovum
Del artiklen påAf Lars Bennetzen
Mobile World Congress var i år et tilløbsstykke af karakter. Ovum vurderer at kongressen har ændret markant karakter, og i dag er det primært industrien der kæles for på kongressen. Men det har også betydet, at det har været svært at se hvilke dominerende trends der har været i år. Kongressen var nemlig besøgt af så mange forskellige virksomheder og individer at bet overordnet billede var svært at få øje på.
Ovum vurderer dog, at sammensætningen af kongressen, hvilke virksomheder der var til stede, og hvem der ikke var, fortæller noget om den mobile industri. Ifølge Ovum var der for eksempel forbavsende lidt fokus på tjenester til forbrugerne. Det var ting som tjenester i skyen, Internet of Things, mobilitet for virksomhederne og ICT-tjenester der blev lagt vægt på. Tv og mobil video virkede næsten mistænkelige med deres fravær, og betalinger var uden undtagelse den mest fremtrædende kategori når det kom til forbrugerne.
Ovums fem vigtige tendenser som de så dem på Mobile World Congress er listet herunder.
1: Mobiloperatørerne skifter over til enterprisemarkedet.
For to-tre år siden begyndte teleoperatørerne at kigge på mulighederne for at knopskyde ind i nærliggende markeder, og udvikle digitale tjenester. Den gang kiggede de både på det private og enterprisemarkedet. Men i her 2015 ser Ovum at det er enterprisemarkedet de går klart efter.
2: Konsolidering i telekom-teknologisektoren er uundgåelig
Mange af teknologileverandørerne, hvis forretning primært har handlet om at gøre mobile operatører i stand til at udvikle tjenester og funktioner så som messaging, VAS og roaming, leder nu desperat efter nye strategier og forretningsmodeller, mener Ovum. Nogle forsøger at udvikle nye forretningslinjer ved at sælge direkte til virksomhederne i stedet for operatørerne. Andre udvikler nye tjenester for eksempel rundt om big data analyser. Disse markeder ser Ovum dog som ekstremt konkurrencebetonede, og har traditionelt set meget lavere marginer end telecom.
3: Operatørerne visioner om virtualiserede netværk begynder at udkrystalisere sig.
Ifølge Ovum har visse af de større operatører så som AT&T, Telefonica og Deutche Telekom på MWC 2016, afsløret deres visioner for teknologier og tjenester til at virtualisere deres netværk. De regner med at virtualisering af netværk er en mulighed for at drive økonomien frem, og for at centralisere platforme og teknologier. Ovum mener dog, at de stadig er meget vage omkring de ponteielle kostbesparelse og hvor hurtigt de vil være i stand til at lukke eksisterende gamle netværk og ditto funktioner.
4: 5G ses i stigende grad som en netværksplatform for Internet of Things
Netværkssælgerne og operatørerne ser i stigende grad 45G som et netværk til Internet of Things, og derfor ses de vigtigste krav til 5G som evnen til at understøtte hundrede af millioner af forbindelser og tilbyde latenstider i milisekundklassen i stedet for ren hastighed.
5: Forholdet mellem OTT-spillere og operatørerne bliver stærkere.
Over-the-top (OTT) spillere, altså dem der leverer media over internettet uden indblanding fra multi-systems operatørerne, er begyndt at forstår at ved at gå sammen med operatører, kan de forøge brugen af deres tjenester markant. I stedet for at vente på at operatørerne rækker ud mo dem, er de nu begyndt at række ud efter disse operatører og forsøger at overtale dem til at indgå handler, observerer Ovum.
Den foretrukne model for OTT-spilere er at indgå handler, hvor penge ikke skifter hænder, og hvor begge sider kan se fordele, selvom Ovum har set eksempler på operatører der forlanger – og modtager – betaling.