Frekvenser i høj kurs

Trafikken på mobilnettene stiger, og med den behovet for frekvenser. Nogle frekvenser er dog mere eftertragtede end andre  

Af Per Danielsen

Datatrafikken fra 2010 til 2011 steget med 70 procent. For at dække yderområderne er nogle frekvenser mere eftertragtede end andre, fremgik det af et møde i Teleteknisk Selskab.

Telestyrelsen havde i december arrangeret et møde, der havde til formål at gøre status over næste generation mobilt bredbånd i Danmark. Der var derfor stor fokus på de mulige frekvenser, som er en forudsætning for at give brugerne en god oplevelse.

Vicedirektør Finn Petersen fra Erhvervsstyrelsen, der har overtaget tildelingen af frekvenser fra den tidligere Telestyrelse, indledte mødet med at give en oversigt over det tilgængelige spektrum i dag og i fremtiden.

Efterhånden som trafikken går væk fra GSM (2G) til 3G og LTE/4G, er der mindre behov for frekvenser allokeret til GSM, hvorfor der sker en såkaldt refarming, hvor de gamle GSM frekvenser bortauktioneres til nyere teknologier. Samtidig fik Telia trukket nogle frekvenser tilbage, som de overtog i forbindelse med købet af Orange. I forbindelse med overgangen til digitalt terrestrisk tv er der også frigivet frekvenser til mobile anvendelser.

I forbindelse med 900 MHz refarmingen for nogle år siden var der 2x15 MHz tilbage, som 3 vandt. Ved 1800 MHz refarmingen var der 2x10 MHz, som 3 vandt. I maj 2010 købte TDC 2x20 MHz af 2600 MHz båndet, mens Telia/Telenor købte 2x10 MHz.

Det betyder, at der i dag er allokeret 1025 MHz til mobilkommunikation, hvilket ifølge Finn Petersen gør Danmark til et af de lande i Europa, der har allokeret mest båndbredde.

Der blev 290 MHz ledig i frekvensbåndet 3,4-3,8 MHz, da Skyline gik konkurs sidste år. Ingen ønsker dog at bruge båndet, der vil kunne anvendes til næste generation af LTE, som hedder Advanced LTE. Der vil derfor være masser af godt spektrum, som kan tildeles i årene 2015 til 2020.

Normalt varer en tilladelse 15 år, men der er mulighed for at udstede tilladelser af kortere varighed indtil 2015. TDC og Telenor har licenser i 1800 MHz båndet, som udløber i 2017.

Stærkt stigende behov

-Smartphones, tablet og andre datatunge tjenester har skabt et stærkt stigende behov for frekvenser til mobile tjenester. Datatrafikken på de mobile net er alene steget med 70 procent, og denne udvikling forventes at fortsætte.

- Det betyder, at behovet for yderligere frekvenser til mobile og trådløse bredbåndstjenester frem mod 2020 vil være 300 MHz og frem mod 2025 yderligere 300 MHz, sagde Finn Petersen.

Erhvervsstyrelsen skal arbejde for, at frekvensbåndet 470-790 MHz, ud over radio og tv-formål, internationalt også kan blive afsat til mobile tjenester, men det kræver en politisk beslutning.

Frekvenserne i 1,4 GHz båndet anvendes i dag til militære formål, men det vil være muligt at få dem frigjort i løbet af to til tre år. Frekvensbåndet 2300-2400 MHz kan ligeledes anvendes til mobile tjenester i form af håndholdte kameraer og mikrofoner, der kun kræver en kort rækkevidde, men tilladelserne udløber først om nogle år.

Frekvensbåndet 3800-4200 MHz kan, ud over satellittjenester, også kan blive afsat til mobile tjenester, men det bliver først aktuelt efter 2020.

Arbejdet med allokering af frekvenser foregår i internationale fora, hvor Erhvervsstyrelsen også deltager. I 2012 ønskede et flertal af deltagerne på World Radiocommunication Conference at diskutere anvendelsen af 700 MHz til mobil, da båndet ikke anvendes i store dele af verden.

Eneste mulighed de næste 5-7 år

-TDC var nødt til at købe en lavfrekvenslicens i 800 MHz båndet sidste år, da næste auktion over frekvenser i de lave frekvensbånd først vil ske igen om 5-7 år. I forvejen har TDC en licens ved 2600 MHz, som anvendes til LTE, som TDC anser som en nøgleteknologi frem for 3G, fortalte Steen Krogh Nielsen, Chief Architect i TDC.

Der er imidlertid en række fordele ved 800 MHz frem for 2600 MHz. En væsentlig fordel er den gode rækkevidde, da et landsdækkende 1800 MHz net kræver fire gange så mange master som 900 MHz.

I forvejen er TDCs 900 og 1800 MHz net fyldt op med tale, så der er ikke plads til bredbånd i disse net, der også giver en dårlig udnyttelse af båndbredden til data. TDCs 2100 MHz licens er låst til 3G.

800 MHz giver også et kraftigere indendørssignal, da 800 MHz har halvt så stor indtrængningsdybde som 2600 MHz.

Endelig giver 800 MHz mulighed for at lave et landsdækkende net uden huller. Ifølge auktionsmaterialet skal vinderne i 800 MHz-auktionen sikre, at alle i 207 postnumre har adgang til en mobil bredbåndstjeneste med en oplevet hastighed på mindst 10 Mbps.

Dækningskravet skal senest være opfyldt ved udgangen af 2015. Vinderne i auktionen skal sikre 98 pct. udendørs geografisk dækning og 99,8 pct. dækning af husstande, virksomheder og sommerhuse i hvert af de tre dækningsområder.

-2x20 MHz gør det lettere at opfylde dækningsforpligtigelsen end de 2x10 MHz, som Telia/Telenor har vundet, sagde Steen Krogh Nielsen.

Desuden har Telia/Telenor nogle begrænsninger i deres udnyttelse af frekvensen, da signalerne af hensyn til terrestrisk tv fra Boxer skal være slukket i Storkøbenhavn. Der er også begrænsninger i sendestyrken på resten af Sjælland, på Bornholm og i Vestjylland. Boxers tilladelse løber indtil 2020.

Steen Krogh Nielsen mener derfor ikke, at 628 millioner kr. er dyrt for licensen, selv om TDC betalte seks gange så meget som Telia/Telenor, der til gengæld kun fik den halve båndbredde og efter TDCs estimater kun kan dække 50 procent af befolkningen.

I et internationalt perspektiv er det heller ikke dyrt. I Tyskland og Frankrig er prisen henholdsvis 6,8 og 4,9 kr/MHz/indbygger, mens prisen i Danmark er 1,8 kr/MHz/indbygger.

Steen Krogh Nielsen slutter af med at nævne, at LTE nettet har ikke trafikkapacitet til på længere sigt at erstatte fast access, men der vil selvfølgelig være en vis kannibalisering

19/4 2013