Gratis roaming til YouSee kunder

Gratis roaming til YouSee kunder

Nu hopper YouSee med på vognen af teleselskaber der tilbyder deres kunder gratis roming i Europa – hele 38 lande bliver det gratis at tale i, og samtidig øger YouSee dataindholdet for mobilkunder med tv og bredbånd

Del artiklen på

Af Lars Bennetzen

Hele 800.000 kunder hos YouSee fik i sidste uge fri adgang til tv-on-demand. Det betyder at de alle kan tage deres tv-kanaler med sig ud af huset, og se de på pc, tablet og mobil. Men det er ikke specielt sjovt at kunne tage tv med sig, hvis dataforbruget er en begrænsende faktor. Det mente YouSee også, og derfor hævede de dataindholdet på mobilen for kernekunder fra 10GB ekstra mobildata til 20GB mobildata på den valgte pakke.

- Vi vil gerne give noget ekstra til de kunder, der samler både tv, bredbånd og mobil hos os. Derfor dobler vi nu op på datadelen, så de virkelig kan få lov at gå på opdagelse i vores on demand-univers uden at bekymre sig om, hvor meget data de bruger, siger Kasper Ørtvig, direktør for YouSee Mobil og pointerer, at 20 GB ekstra data dækker 98 pct. af mobilkundernes dataforbrug.

Fordi det er for dyrt

I en undersøgelse af deres kunders mobilforbrug i udlandet, kan YouSee se, at 82% sidste år var ude at rejse primært i Europa. Undersøgelsen viste så også, at selvom mobilen nok kom med til feriemålet, så blev den typisk slukket på grund af de høje roamingudgifter.

Måske presset af de øvrige teleselskaber, måske fordi de virkelig godt vil give deres kunder mulighed for at bruge smartphone og tablet i udlandet, lancerer YouSee nu mobilpakken Large. I Danmark giver den fri tale, 8GB data, fri musik og en måledlig valgfri premierefilm med YouSee Play. Samtidig har Large også fri tale til alle danske numre fra 38 europæiske lande samt 1 GB udenlandsdata pr. måned sommeren over.

- Sammenlignet med konkurrenterne på det danske marked, er YouSee dem med flest lande på roaminglisten. Det øger fleksibiliteten for vores kunder, at de kan rejse imellem stort set alle europæiske lande uden at skulle bekymre sig, når de bruger mobilen. Det handler om at skabe tryghed med at bruge mobilen i udlandet, siger Kasper Ørtvig.

For dem, som ikke har brug for et abonnement med fast roaming, kan der tilkøbes forskellige rejsepakker efter behov. Pakkerne har den fordel, at de ikke koster noget at være tilmeldt. De aktiveres først, når du bruger din telefon i udlandet første gang. Derudover får du en sms, når forbruget nærmer sig dataloftet, så du kan følge med og undgå en ferie, der ender med en uventet stor regning.

Om de nye mobilpakker

Den nye mobilportefølje består af fire pakker - alle med 4G og Bland Selv hvor ubrugte timer frit kan byttes til mere data:

Basis: 7 timers tale, 5 GB. Pris 99 kr.

Small: 7 timers tale, 5 GB, YouSee Play Musik, 1 månedlig valgfri film. Pris 129 kr.

Medium: Fri tale, 2 GB, YouSee Play Musik, 1 månedlig valgfri film. Pris 149 kr.

Large: Fri tale, 8 GB, YouSee Play Musik, 1 månedlig valgfri premierefilm, roaming; fri tale til danske numre + 100 MB data i EU (Frem til 31. august 2015 indeholder abonnementet 1 GB data pr. måned i EU) Pris 199 kr.

20 GB ekstra mobildata gælder kunder, der samler YouSee TV, Bredbånd, samt Mobilabonnementerne Medium og Large

Roaming med YouSee Mobil dækker:

EU (Belgien, Bulgarien, Cypern, Estland, Frankrig, Finland, Gibraltar, Grækenland, Holland, Irland, Island, Italien, Kroatien, Letland, Liechtenstein, Litauen, Luxemburg, Malta, Norge, Polen, Portugal, Rumænien, San Marino, Schweiz, Slovakiet, Slovenien, Sverige, Spanien, Storbritannien, Tjekkiet, Tyskland, Ungarn og Østrig) + Schweiz, Norge, Island, San Marino og Liechtenstein.

Læs mere om de forskellige pakker på YouSee.dk/mobil