Historisk sammenlægning af telemaster fandt sted i nat
Der skrives intet mindre end verdenshistorie i nat, når Telia lægger de allersidste 2G-master sammen med Telenors i Sønderjylland og på Fyn, det er nemlig første gang at to netværk lægges sammen på tværs af både 2G, 3G og 4G
Del artiklen påResultatet af sammenlægningen betyder, at Telias netværk nu dækker 99,8 procent af danskerne med både 2G og 3G, men over 95 procent kan nyde godt af hastighederne på 4G-netværket.
Christoph Nørgaard, privatkundedirektør i Telia, vurderer at et kvalitetsnetværk med høje hastigheder er et fundament for lancering af nye tjenester så som Spotify, Telia TV og Storytel.
”Med vores seneste netværksopgraderinger, har danskerne fået det stærkeste netværk, vi nogensinde har set her i landet. Det er vi stolte af at kunne levere – specielt fordi det er første gang i verdenshistorien, at nogen gennemfører et projekt som det her. Og så er det endda sket helt efter planen og uden større forstyrrelser,” siger Christoph Nørgaard.
Ifølge Telia er dækningen vokset markant siden det store netværksprojekt startede i 2012. 19 procent af landet er dækket af med 2G, mens 3G-nettet dækker 26 procent bredere. I samme periode er 4G-netværket udvidet med hele 48 procent.
Fremtidsplaner
Telia har dog mange planer for netværksforbedringerne i fremtiden. Christoph Nørgaard fortæller, at i deres arbejde handler det hele tiden om at optimere, bygge ud og fintune, så deres kunder får de bedste oplevelser med tjenesterne.
”Her er dækningen en af de væsentligste faktorer, og vores ambition er at dække 99.9 procent af danskerne med både 2, 3- og 4G i begyndelsen af 2016,” fortæller Christoph Nørgaard.
Næste skridt for Telia er det omtalte LTE Advanced med Carrier Aggregation, som giver plads til endnu flere brugere på nettet med endnu højere hastigheder. Telia forventer at aktivere de første master med Carrier Aggregation i begyndelsen af 2015.
Derudover planlægger Telia at lancere Voice over LTE i 2015, hvilket giver deres kunder mulighed for at tale via 4G-netværket i højere kvalitet og uden ventetid i forbindelse med etablering af et opkald.
- lb