Hoveddøren fortæller når børnene er kommet hjem

Hoveddøren fortæller når børnene er kommet hjem

Mere end 15.000 danske familier har downloadet en app, der giver dem besked om, at deres børn er kommet sikkert hjem

Del artiklen på
"De fleste forældre ønsker at vide, at børnene er kommet sikkert hjem fra skole, fritidsaktiviteter eller en aften i byen med vennerne. Det giver app mulighed for på en meget nem måde, det tror vi er en af årsagerne til succesen," siger Peter Folman, afdelingsleder hos Verisure i Danmark.

Verisures app er direkte forbundet til hjemmets privatalarm og/eller en digitallås fra låsevirksomhed Ruko. Så snart barnet åbner hoveddøren og/eller slår alarmen fra med en personlig kode, sendes denne information til forældrene via app’en:


"Det er en af ​​de mest populære funktioner i vores smart home app, fordi det giver dig tryghed uden direkte at skulle overvåge ved hjælp af GPS-tracking eller at ringe til børnene hver dag for at spørge, om de nu også er hjemme som aftalt. En anden funktion i app’en er, at forældrene direkte fra app’en kan slå alarmen til og fra eller låse døren op elektronisk fra arbejde eller andre steder, i tilfælde af at barnet har glemt sin kode, eller man måtte have brug for at lade en nabo, håndværker eller babysitter komme ind, "siger Peter Folman.


Verisures app er ikke kun et hit i Danmark – den er blevet downloadet mere end 1 million gange i Europa og er dermed den mest populære app til opkoblede løsninger i private hjem.

 

-mo