Ingeniørstuderende fravælger telekommunikation
På verdensplan bliver efterspørgslen efter IKT-ingeniører hele tiden større, og hvis ikke flere ingeniørstuderende vælger den retning, risikerer Danmark at miste arbejdspladser og udvikling
Del artiklen påUdviklingen inden for telekommunikation går stærkt, og telegiganterne ofrer milliarder i udvikling af nye tjenester og produkter. Ikke mindst det europæiske marked er interessant, men når det kommer til uddannelse af de nødvendige IKT-ingeniører, halter Danmark sørgeligt bagud.
Den kinesiske telegigant Huawei, der for få år siden etablerede sig i Danmark, mærker manglen af IKT-ingeniører på egen krop.
- Da vi skulle opbygge vores organisation i Danmark, og næsten samtidig overtog etableringen af 4G-nettet i Danmark, stod det hurtigt klart, at det var svært at få nok kvalificerede folk med en IKT-baggrund, fortæller Jacob de la Cour, vice General Manager hos Huawei i Danmark.
Huawei oplevede, at til flere opslag fik de næsten ingen ansøgere, og i nogle tilfælde var der slet ingen ansøgere.
Arbejdspladserne ud af Danmark
- Forklaringen kan naturligvis ligge flere steder. Jobopslaget var måske ikke tilrettet den rigtige uddannelse, og folk kendte ikke Huawei den gang. Men jeg tror, at det primært skyldes, at vi mangler folk, der har de nødvendige kvalifikationer, siger Jacob de la Cour.
Den mangel på IKT-uddannede ingeniører kan blive dyrt for Danmark på sigt, for når virksomheder som blandt andet Huawei vælger at satse på Europa, skal de også finde steder, hvor det er interessant at placere deres udviklingsafdelinger, og det bliver ikke et sted, hvor de ikke kan tiltrække de fornødne kvalificerede medarbejdere.
- Det er afgørende for en virksomhed som Huawei, at vores folk har en god IKT-baggrund. Vi lever af udvikling og innovation og har på verdensplan omkring 74.000 medarbejdere, der beskæftiger sig med forskning og udvikling, fortæller Jacob de la Cour.
Han fortæller videre, at hvis Huawei på et tidspunkt skulle ønske at opføre et udviklingscenter i Danmark, så ville de kræve at der var det nødvendige rekrutteringsgrundlag – hvilket ikke er tilfældet i dag.
De valg og betragtninger kan lektor Lars Ulrik Aaen fra DTU godt forstå. Han underviser blandt andet kommende IKT-ingeniører, og mærker tydeligt, at det ikke er en uddannelse, der har den store tiltrækning længere.
- Den danske IKT-branche har ikke længere de store virksomheder, så som Nokia, der bringer fokus på området. Det betyder, at vi har svært ved at tiltrække danske studerende til IKT-området, og det kan komme til at betyde, at vi mister fodfæste indenfor IKT, siger Lars Ulrik Aaen.
Fokus på området
Derfor er det vigtigt for Danmark, at der kommer fokus på IKT-området. Jobmulighederne skal synliggøres og de karrieremuligheder, som følger med, skal vises frem.
- Det handler også om at få vist, hvor vigtigt IKT er for udviklingen i samfundet. Kommunikation binder hele verden sammen, enten via telefon eller internettet, og det giver nogle utroligt spændende fremtidsmuligheder, siger Jacob de la Cour.
Samtidig er der en nærmest eksplosiv vækst i IKT-branchen. Udviklingen går med lynets hast, og alle virksomheder, der er inden for branchen, ønsker at være en del af kapløbet.
- Det kræver kvalificerede ansatte, så der bliver en stor efterspørgsel på specialister inden for IKT. Derfor er talenter afgørende for udviklingen af telekommunikationsløsninger, forklarer Jacob de la Cour.
Udlandet har et langt bedre fokus på det område, end Danmark har, hvilket Lars Ulrik Aaen tydeligt mærker.
- Rigtig mange af vores studerende kommer fra andre lande end Danmark, og hvor det nok giver os en del studerende, så er det langt fra alle, der bliver i landet efter endt uddannelse, siger Lars Ulrik Aaen.
Stor interesse for gadgets
Den grundlæggende interesse for IKT burde da også være til stede i Danmark, mener både Jacob de la Cour og Lars Ulrik Aaen. De ser begge, at de unge er storforbrugere af smartphones og gadgets.
- Forbrugerne, specielt de unge, køber jo en ny smartphone en gang som året, så de vil gerne være med på det sidste nye. Den udskiftningshastighed viser tydeligt behovet for udvikling og innovation, og den er med til at drive udviklingen, forklarer Jacob de la Cour.
Derfor mener Lars Ulrik Aaen da også, at det er vigtigt, at såvel virksomheder som uddannelsesinstitutioner bliver bedre til at komme ud og fortælle om de muligheder, der er med IKT-uddannelsen.
- Vi kan blive bedre til at udbrede budskabet. Blandt andet kunne vi komme mere ud i gymnasierne og fortælle om de muligheder den uddannelsesretning har, mener Lars Ulrik Aaen.
Han mener dog også, at de danske politikere har et ansvar her. Han mener, at området er underprioriteret og undervurderet.
Rami Ali Al-obaidi, der selv er IKT-studerende og pt. på udvekslingsophold i Sydkorea, kan godt se, at mangel på IKT-ingeniører i Danmark kan blive et problem.
- Jeg synes naturligvis at det ville være ærgerligt, hvis vi i det danske erhvervsliv løb ind i en reel mangel på IKT-ingeniører. Det kan have en indvirkning på, om udenlandske virksomheder ønsker at etablere et udviklingscenter i Danmark eller ej.
Han tror også, at danske virksomheder kan blive nødt til at hyre udenlandske IKT-ingeniører, og der vil ikke være noget problem i at få fat i dem. Derfor mener han også, at det er nødvendigt og muligt at gøre det mere attraktivt at vælge at studere telekommunikation.
- En mulighed for at øge interessen for IKT ville være at tilbyde emner inden for programmering og lignende tidligere i uddannelsen. For eksempel kunne man allerede i gymnasiet tilbyde programmeringsfag, så man tidligt kan vække interesse hos de unge, slutter Rami Ali Al-obaidi.