Jørgen Alsing udnævnt til adm. direktør for Ericsson Danmark

Jørgen Alsing udnævnt til adm. direktør for Ericsson Danmark

Ericsson har udnævnt Jørgen Alsing som adm. direktør for Ericsson Danmark. Den nye udnævnelse trådte i kraft pr. 1. januar 2015

Del artiklen på

Jørgen Alsing efterfølger Lars Tofft, der har været adm. direktør for Ericsson Danmark de sidste otte år, og som fortsætter inden for Ericsson i en ny position. Jørgen fortsætter desuden som direktør for Managed Services Practice i regionen Nordeuropa og Centralasien.

Jørgen Alsing har solid erfaring inden for telekommunikationsbranchen med mere end 23 års ansættelse hos Ericsson i forskellige stillinger. Jørgen Alsing startede sin karriere hos Ericsson Danmark som softwareudvikler. Han blev i 1997 udnævnt til Key Account Manager for Telia i Danmark, hvor han var ansvarlig for opbygningen af deres GSM1800-netværk. Han har i løbet af sin karriere også haft stillingen som direktør for Salg og Marketing hos Ericsson UK, direktør for Salg hos Ericsson Danmark og senest som direktør for Managed Services Practice hos Ericsson Danmark. Han bliver i sin nye rolle ansvarlig for den strategiske udvikling og ledelse af virksomheden i Danmark.

Jørgen Alsing udtaler: "Hverdagen for industrier, samfund og mennesker gennemgår lige nu en hastig forandring, drevet af mobilitet, bredbånd og cloud-teknologier. IKT-redskaber er blevet uhyre vigtige for både private forbrugere og virksomheder i Danmark. Vi har stadig 5G til gode, og vi har derfor kun set begyndelsen af denne IKT-revolution. Ericsson arbejder for at skabe det moderne netværkssamfund og jeg kunne ikke forestille mig et mere spændende tidspunkt at stå i spidsen for Ericsson Danmark på den rejse som ligger foran os".

Charlotta Sund, direktør for Ericsson Region Nordeuropa og Centralasien, udtaler: "Jørgen har været dybt involveret i udviklingen af telekommunikationsindustrien i Danmark. Han kommer til at bruge sin store erfaring til fortsat at forbedre Ericssons position på markedet og styrke Ericssons forretningsudvikling og transformationsproces".

Jørgen Alsing er uddannet ingeniør fra Danmarks Ingeniør Akademi. Derudover har Jørgen Alsing executive degrees fra Harvard Business School, Columbia University og London Business School.

-lb