Kazam udnævner Frank Jensen til ny COO og VP i Norden
Frank Jensen vil blive støttet af Thomas Faber og Claus Pedersen til at fremme salget i hele det nordiske område. Det nye mobil-brand i Europa forventer at lancere de første smartphones senere i år.
Del artiklen på "Det er spændende at opbygge og lancere et ny mobil-brand i Europa og specielt i Norden. Hele Kazam-teamet er meget erfarne og entusiastiske omkring det mobile forretningsområde, og der er utvivlsomt en kæmpe mulighed i at indføre smartphones, som er tilgængelige for alle.", siger Frank Jensen, COO og VP Nordics, Kazam."Vi er begejstrede for udnævnelsen af Frank Jensen som COO og VP Nordics. Jeg er sikker på, at Franks erfaring og ekspertise - sammen med de ledende, lokale salgsteam - vil sikre, at Kazam leverer smartphones af høj kvalitet og en enestående service i Europa og de nordiske lande", siger Michael Coombes, administrerende direktør hos Kazam.
Frank Jensens karriere spænder over mere end 25 år med stillinger i en række store, globale virksomheder i Europa. Senest var Frank Jensen Vice President, Eastern Europe for Brightpoint, et NASDAQ-børsnoteret selskab.
Thomas Faber tiltræder Kazam som Business Development Director, Nordics og bibringer over ti års erfaring med arbejde for Dangaard Telecom og Brightpoint & Atea, den største systemintegrator i Norden.
Claus Pedersen slutter sig også til Kazam som salgschef for Norden. Han har tidligere arbejdet hos TDC og BenQ-Siemens, og har brugt de sidste seks år på at lede salgsteamet hos HTC i Danmark.
Kazam åbner lokale kontorer i alle virksomhedens vigtigste europæiske områder for at sikre lokalt engagement og relevans. Kazam lancerer en række smartphones senere i år.
- mo