Markant stigning i forbrug af film og videoer på mobile enheder
Selvom der de seneste syv år har været stor stigning i forbruget af mobilvideoer og tv-on-demand, er brugerne stadig frustrerede over processen med at finde nyt indhold. Det viser ny rapport fra Ericsson
Del artiklen påDet gennemsnitlige forbrug på mobile enheder er vokset med mere end 200 timer hvert år siden 2012, hvilket betyder, at det ugentlige forbrug af tv og film er steget med yderligere halvanden time. Den markante stigning af tv- og videoforbrug på mobile enheder forstærkes af den nedgang på 2,5 time om ugen som almindeligt fjernsyn oplever. Den ugentlige anvendte tid som bruges på at se tv og video på mobile enheder er steget med 85% (2010-2016) og på stationære skærme er det nedadgående med 14 procent i den samme periode.
Content discovery - hvor svært kan det være?
Et stort problem, som rapporten også sætter fokus på, er lav forbrugertilfredshed, når man forsøger at finde noget at se. 44% af amerikanske forbrugere siger, at de på daglig basis ikke kan finde noget at se i traditionelt tv, hvilket er en stigning på 22% sammenlignet med sidste år (36%). Til sammenligning bruger amerikanske forbrugere 45% mere tid på at finde et program på en VOD-tjeneste, end de gør med traditionelt tv.
Ifølge en pressemeddelelse fra Ericsson, er det paradoksalt, at 63% af forbrugerne påstår, at de er meget tilfredse med søgeprocessen (content discovery) på deres VOD-tjenester, alt imens kun 51% siger det samme for traditionelt tv. Resultaterne indikerer, at selvom søgeprocessen på VOD-tjenester er mere tidskrævende end på traditionelt tv, så finder forbrugerne det mindre frustrerende, da VOD-tjenester i sidste ende repræsenterer muligheden for altid at kunne se præcis dét man ønsker, når man ønsker det.
Populariteten af on-demand-tjenester stiger
Det samlede forbrug af on-demand-indhold, såsom tv-serier, film og andre tv-programmer, der streames, er steget med 50% siden 2010. Stærke indikatorer af dette voksende engagement og tilfredshed med VOD inkluderer:
- Forbrugerne fortsætter serie-forbruget; 37% siger, at de på ugentlig basis ser to eller flere episoder af den samme serie i træk, og mere end hver femte siger, at de gør det dagligt
- I USA er forbruget på VOD-tjenester siden 2012 steget med over 60% fra $13 til $20 om måneden
- 40% af respondenterne siger, at de dagligt ser YouTube og hele 10% siger, at de ser YouTube i mere end tre timer om dagen
Zeynep Ahmet, seniorrådgiver i Ericsson ConsumerLab siger:
- Baseret på vores omfattende undersøgelse kan vi se, at forbrugerne i stigende grad efterspørger ubesværet adgang til tv- og video-indhold af høj kvalitet på tværs af tjenester og enheder. For forbrugerne, og i særdeleshed 'millennials', er det at kunne se indhold på sin smartphone det allervigtigste. Forbrugerne vil ikke kun have den fælles, sociale oplevelse som traditionelt tv kan give, men forventer også den fleksibilitet man opnår ved à la carte on-demand-medier. Nutidens medieforbrug er mangfoldigt og forbrugerne ønsker at skabe deres egen verden af attraktivt, personligt indhold.
- lb