Mobilt videoforbrug stiger og stiger
Videoforbruget på mobile enheder som smartphones og tablets er tredoblet fra 2011 til 2012. I dag ses 10 procent af alle videoer fra en mobil enhed
Del artiklen påVi ser videoer som aldrig før. Og den største vækst er inden for mobile enheder. Siden 2011 er det mobile videoforbrug tredoblet, mens den generelle vækst i digital video 'kun' er vokset med 30 procent.
Det viser US Digital Video Benchmark-analysen fra Adobe, der har analyseret 19,6 mia. videoafspilninger online.
- Der er en imponerende vækst af videoforbruget på smartphones og tablets disse år. Ikke overraskende bliver smartphone-video oftest set på farten, mens tablet-brugere ser længere programmer eller sport og som regel over en WiFi-forbindelse, siger Stefan Dahlgren, nordisk direktør hos Adobe.
I 2012 overhalede videoforbruget med tablets lige akkurat videoforbruget for smartphones. Tallene viser også, at forbruget af video afhænger af, hvilken enhed der er tale om. Således er videoforbruget på smartphones størst mandag, torsdag og søndag, mens de mest populære videodage for tablet-brugere er i weekenden, hvor de også ser længere programmer som fx sport og tv-serier.
Den store vækst inden for digital video stiller også krav til distributører og annoncører.
Derfor lancerer Adobe nu Adobe Primetime. Det er den eneste platform, som samler video/tv-distribution, analytics-værktøjer og håndtering af reklamer på tværs af enheder og platforme.
- Folks tv-forbrug bliver i stigende grad fragmenteret og kan på mange områder slet ikke sammenlignes med traditionelt tv. Med Primetime kan broadcastere optimere brugeroplevelsen på tværs af enheder og samtidigt forøge indtjeningen takket være målrettede annoncer, der baserer sig på seernes præferencer, siger Stefan Dahlgren.
Adobe Primetime annonceres samtidigt med, at Adobe indgår en lang række nye partnerskaber med bl.a. Cisco, Amazon Web Services og Microsoft, der skal sikre et bredt forankret økosystem.
Nye funktioner inkluderer et samlet workflow til distribution af indhold på tværs af forbundne skærme og enheder.
-hawin