Ny barsk mobil på det danske marked

Ny barsk mobil på det danske marked

Den kinesiske producent RugGear gør klar til at indtage Danmark med en serie ekstremt hårdføre Android smartphones og tablets

Del artiklen på

”De fleste har prøvet at tabe en smartphone ud af lommen og set mange tusinde kroner blive mistet på en ødelagt telefon. Den slags sker hver dag både på arbejde, i hjemmet og i fritiden,” forklarer direktør Frank Sørensen fra Animal Tech, der er RugGears danske importør.

 

”Det vil aldrig være et problem med RugGear telefonerne. De kan tåle at ligge under vand i 30 minutter og falde ned på et stengulv fra op til to meters højde. Desuden klarer de snavs, støv og fugt,” fortsætter han.

 

Animal Tech har i første omgang allieret sig med den store Lemvigh-Müller koncern, der er både RugGear forhandler til professionelle kunder i f.eks. byggebranchen og industrien – og fungerer som distributør for andre forhandlere, der vil sælge de barske kinesiske telefoner.

 

Importøren er i gang med at opbygge et landsdækkende net af RugGear forhandlere. Blandt forhandlerne vil både være telebutikker samt forretninger med speciale i f.eks. cykling, motorsport, løb og andre ekstreme sportsgrene.

 

Alle mobiltelefoner fra RugGear lever op til de internationale IP67 og IP68 standarder for støv og fugt. Samtidig kan de fleste telefoner tåle fald på betongulv fra op til 2 meters højde eller i nogle tilfælde at blive kørt over af hjulet på en to-tons firehjuls-trækker.

 

På det danske marked findes nu tre ekstremt hårdføre RugGear mobiltelefoner, fire ATEX godkendte telefoner og tre Android-baserede smartphones med skærme på 3,2”, 4,3” og 5,3”. Desuden er RugPads robuste Android tablet med 7” højopløselig skærm – på vej til Danmark.

 

Næsten alle RugGear telefoner kommer med praktisk Dual-SIM. Det vil sige, at man kan have to SIM-kort og dermed to telefon numre i samme telefon – det ene f.eks. til arbejde og det andet til privat brug. Desuden leverer RugGear et bredt udvalg af tilbehør til sine telefoner.

-mo