Ny CEO i Telia Danmark
Søren Abildgaard er udnævnt Chief Commercial Officer i TeliaSonera, og Morten Bentzen overtager posten som CEO i Telia Danmark
Del artiklen påI dag er CEO i Telia Danmark gennem næsten 5 år, Søren Abildgaard, blevet udnævnt til Chief Commercial Officer for TeliaSonera Group samt Acting Head i en ny enhed bestående af det gamle Group Commercial og Group Technology i TeliaSonera Group.
Ny CEO i Telia Danmark bliver fra i dag den nuværende Country Head of Enterprise Morten Bentzen.
Morten Bentzen har siden januar 2011 været en del af Telia Danmarks direktion som ansvarlig for erhvervsforretningen – først for Mobility og siden 1. april 2014, hvor mobil- og bredbåndsforretningerne blev lagt sammen, for hele erhvervsområdet i Telia Danmark.
- Morten Bentzen har stor erfaring og overbevisende resultater bag sig og har således gjort sig fortjent til den respekt og tillid, han nyder i organisationen – både i Danmark og i hovedkontoret i Sverige. Morten har solide strategiske kompetencer og er en stærk og entydig leder, som altid går forrest, når det er hårdest. Han var derfor det naturlige valg af ny CEO i Danmark, siger Robert Andersson, Executive Vice President and Head of Region Europe i TeliaSonera.
- lb