Ny direktør for Telmore
Jens Grønlund Nielsen tiltræder i dag som direktør for branchens innovative mobilselskab, Telmore. Det sker i forlængelse af, at Rasmus Busk forlader Telmore til fordel for et nyt job
Del artiklen påSiden foråret 2013 har Jens Grønlund Nielsen haft ansvaret for salgsudvikling, strategi, og produkt- og forretningsudvikling i Telmore. Om valget siger Johan Kirstein Brammer, Koncerndirektør i TDC Group, privatforretningen:
- I Jens har jeg fundet en stærk afløser, der kender enhver krog af Telmore's forretning. Han har den helt nødvendige kommercielle erfaring, og har været ankermand i den succesfulde revitalisering af Telmore. Han er den rette til at sikre, at Telmore fortsat er det modige og innovative mobilselskab, der konstruktivt tør at gå forrest og udfordre branchen.
Erfaringen tæller blandt andet otte år i Berlingske Media, hvor han de sidste to år sad med ansvaret for salg af abonnementer på tværs af koncernens produkter og salgskanaler.
Om den nye stilling fremhæver Jens Grønlund Nielsen selv opgaven i fortsat at udvikle innovative produkter til kunderne:
- Telmore-kunder er intelligente, og de forventer kvalitet og innovative produkter til en konkurrencedygtig pris. Der er en grund til, at eksempelvis Telmore Play har vundet genklang som en ny type abonnement. Mit fokus vil være på at få drevet den produktudvikling endnu længere til gavn for vores kunder, og jeg er skruet sådan sammen, at tingene nok skal lykkedes, hvis man knokler for det. Sammen med mine engagerede og dygtige kolleger i Telmore skal vi nok holde resten af mobilbranchen på tæerne.
Også eksterne kandidater har været i spil til stillingen, men i sidste ende faldt valget på en stærk kandidat fra egne rækker.
- lb