TDC vokser på det norske bredbåndsmarked
For syvende år i træk er TDC Group-datterselskabet Get den bredbåndsleverandør, der vokser mest i det norske privatmarked
Del artiklen påDet viser den årlige rapport fra den norske myndighed Nkom, der fører tilsyn med post- og telemarkedet i Norge.
- Med kombinationen af TDC og Get skal vi i endnu større omfang udfordre både erhvervs- og privatmarkedet med innovative og samfundsnyttige tjenester og produkter. Vores mål er hele tiden at tilbyde den bedste kundeoplevelse i markedet, siger Gunnar Evensen, der er koncerndirektør i TDC Group med ansvar for Get.
Fra 2013 til 2014 blev der 73.000 nye private bredbåndskunder i Norge. Næsten halvdelen af dem – 42 pct. – valgte Get som bredbåndsudbyder, og det er faktor tre gange mere end Gets aktuelle markedsandel. Get sidder nu på 16,4 pct. af bredbåndsmarkedet i Norge.
- De sidste syv år har vi geninvesteret overskuddet i net, infrastruktur og kundesystemer. Dermed har vi kunnet gennemføre vores vækststrategi og de ambitiøse mål for tjeneste- og produktinnovation. Vi lancerer snart vores nye tv-platform, og vi skal fortsætte med at begejstre kunder med innovative tv- og bredbåndsoplevelser, siger Gunnar Evensen.
Get øgede i samme periode sin markedsandel inden for tv-tjenester med 0,3 procentpoint. Dermed sidder Get på 18,9 pct. af de norske tv-abonnenter.
- lb