Robust smartphone bliver endnu mere hårdfør
Cat lancerer den første, globalt tilgængelige hårdføre og intelligente KitKat-smartphone - Cat B15Q
Del artiklen påCat-telefoner og Cat-tilbehør lancerer Cat B15Q, den næste generation af virksomhedens robuste smartphones.
B15Q er, ifølge producenten, den første, globalt tilgængelige hårdføre smartphone, der understøtter KitKat, den nyeste version af Android, og telefonen har flere nøglefunktioner og funktionsopgraderinger af B15.
B15Q er en hårdfør og hårdtarbejdende smartphone. Den klarer kravene til både arbejdsdag og fritid med alle de nødvendige funktioner, der er brug for.
- Med Cat B15Q har vi taget forbrugernes feedback med ombord fra dens forgænger og bl.a. tilføjet en hurtigere processor, samt forbedret visualiseringsegenskaberne, siger Oliver Schulte, COO hos Cat-telefoner.
Han fortsætter:
- Det er den første, hårdføre mobiltelefon, der understøtter Androids KitKat, så brugerne ikke længere skal vælge mellem en smartphones holdbarhed og de nyeste Android-funktioner. B15Q er en vigtig milepæl for Cat-telefoner i forhold til at blive den førende leverandør af robuste apparater på globalt plan i 2015.
B15Q er smart og pålidelig med en hurtigere quad core-processor, den nyeste version af Android (4.4) KitKat, bedre tilslutningsmuligheder (Bluetooth v 4.0) og LED-blitz til HD-kameraet.
Med større højttaler og dobbelt mikrofon med støjeliminering indfattet i sølvanodiseret aluminium og stødabsorberende gummi har B15Q nu alle de nødvendige funktioner til at klare mere end et par stød og ridser.
Det hårdføre design omfatter også de markedsførende og robuste funktioner fra Cat-telefonener, så telefonen kan modstå et fald ned på beton fra 1,8 meters højde, neddykning i op til en meter vand i 30 minutter, og ekstreme temperaturer fra -25 grader Celsius til 55 grader Celsius, uden at gå på kompromis med de funktioner, der forventes af en smartphone.
Cat B15Q leveres også med følgende applikationer: Waves Audio med værktøjer til lyd i professionel studiekvalitet, og SwiftKey der hjælper med at skrive på en nemmere, hurtigere og mindre frustrerende måde, samt Ocearch global shark tracker.
-hawin
B15Q - specifikationer
Holdbarhed: IP67 (støvtæt, ridsefast) + MIL SPEC 810G
Batteri: 16 timers taletid, 2000 mAh
Skærm: 4 tommer WVGA, Gorilla Glass, Wet Finger Tracking
Kamera: 5 MP med LED Flash (blitz)
Vægt: 170 gram
Driftstemperatur: -25 °C til 55 °C.